Piger
Skoven staar og mumler.
Hvorfor mumler den?
Elven gaar og nynner.
Hvorfor nynner den?
Papa sover.
Mama læser.
Jeg tror, jeg vil ud og ro, jeg
. . Fjorden er saa vakker!
Hvorfor længes jeg?
Røg! — indunder odden —
Det er dampskibet!
Nestun, Aarvig,
Berle, Tangen.
Jeg tror heller, jeg vil ind og spille.
. . Svært saa mange drømme.
Hvorfra kommer de?
Vugges de fra skoven
hid til Tosseper?
Tosse-peter.
Tosse-peter.
Nei, dette blir nok ingen „Elverdans“, san!
Gud, hvor det er deilig!
Det er saa deilig!
Ingen kan da leve
uden toner, lel?
En og . . to og . .
en og . . to og . .
Gad vidst, om der er alfer til, jeg.
. . Dette er jo venstre.
Det skal være her.
Er det det, som banker?
Eller uret mon?
En og to og
en og to og —
Jeg tror sandelig ikke, jeg har noget hjerte, jeg
. . Skoven staar og tier.
Hvorfor tier den?
— Aa, her er saa ensomt
her paa Furulund!
Fangen . . fuglen . .
ensom . . sidder . .
Jeg holder det ikke ud!
Gud, hvor vinden er frisk!
Gud, saa sjøerne skvætter!
Gud, som Kathinka var bisk!
Gud, nei se, hvor det letter!
Brus, brus, min baad!
Sus, sus, du viftende vind!
Indimellem skjærene bauter jeg dig mel
brus, brus, min baad!
Munden kysser jeg,
kinden klapper jeg,
men øinene, øinene
hader jeg!
Haaret graater jeg i.
Armene sover jeg i.
Men øinene, øinene -
stikker jeg ud!
Hagen kniber jeg!
Næsen bider jeg!
Men øinene, øinene!
knæler jeg for.
Mod vil jeg ha hos min gut!
Men for mig skal han falde.
Min gut skal knuse alle.
Men jeg vil knuse ham!
Trods vil jeg ha hos min gut!
Men mig skal han lyde!
Blandt mænd kan han byde
men knæle skal han for mig!
Barsk vil jeg bli mod min gut!
Kjæle faar han ikke!
— med søde ord bestikke
sin dronning!
Stolt vil jeg bli mod min gut!
Dyr er denne kvinde!
Med daad maa han vinde
sin dronning!
— Høit vilde jeg hæve min gut!
adel gi ham!
med hjerteblod vi’ ham
til min konning!
Alt vilde jeg gi ham, min gut,
kroppen og selvet, —
ja dø i helved
for min konning!
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |