Piken ved stranden
Samlede værker. Mindeutgave
Gyldendalske Boghandel, (Første Bind, s. 34).
Hun gik langsmed stranden så ung omkring;
hun tænkte på ingen værdens ting.
Da kom der en maler og satte sig ned
ved sjøens bred,
i skyggens fred, —
han malede stranden og henne med.
Men sagtere gik hun om ham i ring,
hun tænkte på én, en eneste ting.
Det var på hans billede, hvor hun så
sig selv at stå,
sig selv at stå —
nedspejlet i sjøen med himlens blå!
Hun dreves, hun droges så vidt omkring,
hun tænkte på alle værdens ting —
langt, langt over sjøen, og dog så nær
mot stranden her,
mot mannen der,
å nej, hvad der kom for et solskinsvejr!
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |