Premierløytnant Bielkes rapport av 17. mai 1808

Opprydning: Denne siden trenger en opprydning for å oppnå en høyere standard. Du kan hjelpe Wikikilden med å forbedre den.

' Rapporter av Premierløytnant Christian August Bielke

Premierløytnant Christian August Bielke var øverstkommanderende for fartøyflotiljen i Bergen i 1808. Han ledet en styrke på fire kanonjoller og en kanonsjalupp mot den britiske fregatten Tartar den 16. mai 1808. Slaget endte med at fregatten trakk seg bort, med tap av skipssjefen og flere alvorlige skader på skroget. Nedenfor følger hans originale rapporter etter slaget.

Brev av 17. mai 1808

Premierløitnant J. C. A. Bjelke, som var Chef for den bergenske Afdeling af Roflottillen, indmeldte saaledes under 17de Mai 1808:

«Med Glæde melder jeg Efterstaaende. Efter Generalkommandoens Ordre udgik jeg igaar Morges, Kl. 2 1/2 [klokken 02:30], med Kanonflottillen; bestaaende af 1 Chalup og 4 Joller sønderefter forat fordrive en ved Bjørø liggende fiendtlig Fregat. Stille og taaget.

Da jeg var kommen tvers ud for Qvarven, observerede jeg en Barkas under Stangen, forcerede og, da jeg var kommen Fartøiet paa Skud nær, skjød tvende Gange efter det, hvorefter det forcerede ud ad Gjelte-Fjorden af alle Kræfter. Fienden roede betydelig bedre, hvorfor jeg styrede ad Bjørø til; imellem denne og Bratholmen kom Fregatten seilende og bugserende. Strax angreb jeg den, og en levende Ild vedligeholdtes fra begge Sider i 57 Minutter.

Fiendens Tab har vist været temmelig betydeligt, da i det andet Skud fra os et Fartøi, som bugserede Fregatten, blev skudt tvers over, og Folk paa Landet paastaa at have seet 5 Huller i Skroget.

Med Smerte maa jeg melde, at det kostede 4 af vore Braves Liv.

En Laring af Søndenvind nødsagede mig til at retirere, skjød Fregatten forind og posterede mig noget nordenfor Gjelte-Fjorden forat hilse paa ham ved Udseilingen, hvilket igjen blev besvaret dog uden nogen Virkning paa os. Fregatten tilsatte alt, hvad trække kunde, Vinden SSV, Bramseilskuling, passerede Herlø Kl. 4 Eftermiddag. Da jeg intet mere kunde udrette, vendte jeg tilbage. Kanonfartøierne har ei lidt betydeligt undtagen endel overskudte Aarer, 1 Kugle tog alene 6 paa Chaluppen.

Fregattens Størrelse vides ikke bestemt, den havde 13 Kanoner i Laget. Af tvende af dens Ladere og Vidskere, som er fiskede, sees, at det var 18£dere.

Med Officerer og Mandskab har jeg været tilfreds. Var ikke den uheldige Søndenvind kommen, tør jeg næsten paastaa, at Fregatten nu havde været vor. I Lørdags Eftermiddag er den kommen ind af Korsfjorden under hollandsk Flag og borttaget Signalstationen paa Klepholmen. I Lørdags og Søndags var meget taaget, og sidste Dags Nat patrouillerede Fienden med armerede Baade forbi Qvarven, hvor han opsnappede en af vore Patrouiller paa 4 Mand. Da han var passeret Herlø, satte han Folkene iland, og disse beretter, at Chefen, Trediekommanderende, 1 Kadet med Flere var skudte og mange blesserede; Fregatten havde faaet adskillige Skud i Skroget, 2 Kugler var gaaet tværs igjennem den og 3 langskibs.»

Rapport av 24. mai 1808

Bielke skrev senere, i en rapport datert 24. mai 1808:

«Enthousiasmen for Kanonbaadene er efter den sidste Affære stegen til en høi Grad; jeg tror nok Indbyggerne lader et Par bygge endnu; i stille Veir svarer de fuldkommen til deres Hensigt; ikke den mindste Lækkage er at spore hos dem, da der dog blev skudt 16 à 17 Skud af dem hver.

Den engelske Fregat, som var her den 16de, hed Tartar, havde 44 Kanoner, 24£dere paa Batteriet, 300 Mands Besætning, afseilede den 10de fra England og bestemt til at udtage den her liggende hollandske Fregat.

Nogle paastaa, at Chefen faldt ved vort første, Andre ved vort fjerde Skud. Fregatten havde 7 Skud i Skroget, . hvoraf 2 Grundskud og 2 tværs igjennem den.

I Onsdags blev de 4 skudte Matroser af Kanonflottillens Mandskab meget høitideligt begravne paa Korskirkens Kirkegaard.»