Wikikilden

Profectio Dn. episcopi M. Joannis Schienam versus in sepulturam Pros Laurentzens quæ facta est XI. Februarij Ao 1596

♀ Then 6. Februarij om morgenen der klocken vaar imellum 6. oc 7. slæt, Bispen far fra byen oc vester ad Skien.drog bispenn paa veyen vester ad Skien, och fulde hannem Hanns Glad,[1] oc bispens choral Jacob Lauritzen, Christiern skredder oc bispens dreng Oluff Byrgersenn, disligeste fuldes met bispens slæde Ouden Olssen.[2] Oc der wi komme vester omkring slottet paa Fornebo fiorden[3] vaar isen megit veeg, synderlige der wi komme til Hug[4] vaar hand reffnet oc saa tynd at vandet bublet op igiennom. Oc der wi komme noget lenger vester paa isen vaar hand end da verre, saa at bispen oc wi andre maatte staa aff slederne och gaa offuer en skiøre, och saa kiere hesterne offuer, och der den tredie oc sidste hest kom offuer, da begynte isen at giffue sig ind vnder hannem. Och vaar det alle bispens egne hester, saa kiørde wi da vd offuer Slæben til Aske, och komme wi til Aske der klocken kunde vere 9. formiddag, saa gick bispen och Hans Glad ind i stuen till her Peder.[5] O[ch] vaar her Christiernn paa Røgen[6] der til stede efftersom bispen tilforne schreff hannem thill at hand der schulle møde. Och ther bispenn formerckte at den vey om Røgen vaar ond, sende hand strax den fremmede studenter Peder Thybo som vaar før hannem paa Aske, til Lier at giffue her Oluff[7] tilkiende at hand ville komme den vey, at hand ville forschaffe hannem skiusheste. Siden der wi haffde skifftet hester, gaff bispen Ouden och sin arbeyds dreng Knud Jørgenssen befalling at fare hiem til byen igien medt hesterne, och icke fare den vey som wi fore til Aske offuer Fornebofiorden. Saa fore wi strax der fra Aske och offuer Skibberudsskougen,[8] och der wi kom offuer skougen til bispens gaard Haffskoll lod bispen kalle Euind Haffskaal til sig oc bad hannem komme til sig i Lier prestegaard met hester.

Dernest fore wi til Lier och komme wi did der klocken kunde vere 2. efftermiddag, oc bleffue der den nat offuer. Och strax sende bispen forne Peder Thybo fra Lier oc til Sanden der at bestille skiusheste oc saa derfra til Haaff.

Samme dags aften giorde bispen maaltid nedre i stuen hoss her Oluff, paa huilcken tid der oc vaar til bords her Niels her Oluffs capellan,[9] saa oc Hans Glad oc en vng karl ved naffn Henrick Christophersenn.

Samme dag den 6. Februarij formiddag Constitut: aërea.smucht klart solschienn, efftermiddag noget schyet och sneet lidet norden vind stille, intensum frigus.

♄ Thenn 7. Februarij om morgenen der klockenn kunde vere ved 8. slæt, oc bispenn oc hans methaffuendis folck haffde giort maaltid hoss her Oluff, laugitt hand sig veys till Sanden. Och samme tid skenchte hand Marin her Oluffs .1. daler.

Strax der effter foer hand oc Hans Glad aff thill Sanden och fulde hannem paa veyen her Niels her Oluffs suoger. Saa droge wi i sønder oc i suduest tuert offuer[10] Drammen[11] 1 fiering til Skougebygden, der droge wi i land om en gaard heder Nordby, och der vi komme noget frem bedre til en gaard heder Eg liggendis paa den høyre haand der holt bønderne met skiusheste, oc de komme strax effter oss met hesterne, saa skifftet wi hester, siden kom her Pouell paa Sanden[12] oc hans søn her Niels Pouelsen oc møtte bispenn. Och samme tid gaff bispen her Niels i Lier forloff at fare hiem, saa for wi flux til Sanden. Och der wi komme til leensmandtzgaarden,[13] kom leensmanden, Haluard vd imod bispen oc talede met hannem. Der effter fore wi till Sanden oc komme wi did der klocken kunde vere imellum 10. och 11. formiddag. Och er der 2 mijll fra Lier oc til Sanden. Paa Sanden tøffuede bispenn icke lenger end som de skifftet hester, imeden vaar hand inde och talede met her Pouell om de peninge som hans søn her Niels er schyldig Hans Tysch i Kiøbenhaffn.

Siden fore wi strax fra Sanden oc paa veyen til Haaff, och vaar her Peder paa Haaff[14] samme tid tilstede paa Sandenn och fuldes met hiem ad, her Pouell fulde och saa met paa veyen, och droge wi i synder och i suduest offuer Hanekleffuenn,[15] och der wi komme imod it vand heder Hillestadtz vand gaff bispen her Pouell forloff at fare hiem igienn.

Siden fore wi offuer Hillestads vand i synder oc i vester 1 fiering, der effter komme wi i land oc fore op for en backe i norduest och saa i nord 1 fiering til Haaff, did komme wi der klocken vaar 2. efftermiddag. Oc er imellum Haaff oc Sanden 1 stor mijll, meste parten ond vey. Och huilte bispenn paa Haaff och tog en bisken mad, met her Peder oc Hans Glad. Och strax maaltid vaar giort, drog bispenn och hans methaffuendis folck fraa Haaff, i suduest oc sønder 1 mijll til Skerffuenn,[16] huort den gode mand Frederick Lange oc hans frue, vaare nylige kommen. Saa gick bispen som snariste ind i stuen oc talede met Frederich och fruen.

Der effter drog hand strax derfraa oc i vester 3 eller 4. pilskud ned til Lougen, saa fore wi langs ad isen ½ fiering i sønder oc suduest, saa atter vdj land thj elffuen vaar somme stedtz aaben, siden fore wi offuer Laugerbro,[17] saa fore wi vndertiden paa isen oc vndertiden landueyen thill Laugerdall, oc komme wi der om aftenenn der klocken kunde vere ved 6. slet. Och er imellum Haaff oc Lauerdall 2. mijll.

Samme thid kom der en dreng aff Skien oc antuordet bispenn her Thomes Andersens[18] beskeden som hand sende bispen om salig Pross Lauritzens herkomst liff leffnit oc om hans siugdom oc endeligte.

Samme dag den 7. Februarij smucht klart solskienn, norden vind & vehemens frigus.

☼ Thenn 8. Februarij effterat her Hans i Lauerdall[19] haffde verit ved sit annex Hem oc giort tienniste for Frederich Lange oc fruen oc sit sognefolck oc hand vaar kommen hiem gick hand i hoffuitkircken effter bispens begiering och predicket for hannem oc hans medthaffuendis folck, menn der bleff ingen messe holden. Thi der vaar ingen folck tilstede vden bispen oc hans folck, oc her Hanssis quinde Ingrj.

Siden der de komme hiem fra kircken, gick bispen til bords neder i stuen hoss her Hans oc giorde der maaltid oc Hans Glad met hannem. Oc strax maaltid vaar giort gich bispen op paa sit kammer.

Samme thid loffuit bispenn her Hanns en dansk bibel til kiøbs, oc sagde thil hannem at naar hand schriffuer hannem til der om oc sender peninge ind saa skulle hand faa en bibell.[20]

Samme dag den 8. Februarij Constitut: aërea.smucht klart solskienn norden vind stiff blest, da acre frigus.

☾ Thenn 9. Februarij om morgenen der bispenn haffde faaet en bidsken mad paa sit kammer met her Hans oc Hans Glad, oc klocken kunde vere 8. drog hand fra Laugerdall och fulde hannem her Hans, Hans Glad oc de andre personer som vaare met bispenn vndertagen Peder Tybo hand foer førre igaar at bestille forenschaff. Och droge wi i synder oc suduest om Styreualds kircke annex til Laugerdall liggendis ½ mijll fra hoffuitkircken, oc haffde wi hende paa den høyre haand, saa fore wi igiennom Styreualdssogen och dernest offuer Lauerdalsheeden[21] i suduest en ond oc slem vey til Slemdal. Der møtte her Hans vdj Gierpenn[22] och her Peder vdj Edanger[23] ved Silie kircke,[24] saa fore [wi] offuer en stor bro ved kirckenn, oc saa igiennom Slemdalsogn annex til Edanger, indtil wi komme vnder Slemdalshedenn der bytte vi hester vdj en gaard vnder heden. Oc der gaff bispenn her Hans i Lauerdall forloff at fare hiem igien.

Saa fore wi offuer Slemdalsheden oc offuer nogle smaa ise paa heden, siden der wi slap heden fore wi tuert offuer it ferskt vand kallis Berssesiø i vester oc saa i norduest til Gierpene liggendis der strax hoss 3 eller 4. pilskud derfra. Och komme wi til Gierpene der klocken kunde vere imellum 2 och 3. efftermiddag oc bleffue der hoss her Hans Hiort.

Imellum Gierpene och Laugerdall ere 3. store mijll.

Det huss eller herbergere paa Gierpen som bispen schulle være vdj er saare ilde holdet met vindue oc tag oc er it kalt kammer, och her Hanns berettet at hand haffuer 3. eller 4. gange tiltalit sine sognebønder oc paamint dem att de schulle lade ferdiggiøre thet herremag.[25]

Samme dag strax bispen vaar kommen til Gierpenne gick hand met her Hans och Hans Glad hen i kircken och saa graffuen, som er giort til salig Prossis lig, hand saae och det sacrastie som ther er hoss kircken.

Siden gaff hand her Peder vdj Edanger forloff at fare hiem.

Samme dag den 9. Februarij Constit:sky vær oc sne formiddag suduest vind bleste hart mild vær, men midafftens thid klaret det op, oc solen begynte at schine.

♂ Then 10. Februarij drog bispen och Hans Glad thill Skien, oc her Hans Hiort fulde dem. Oc som de komme noget paa veyen kom Peder Iffuersen oc Knud Knudsen[26] imod bispen oc talede met hannem oc antuordet hannem en fortegnelse om salig Prossis slect oc byrd oc liff oc leffnit, anderledis stillet end dett her Thomes Andersen sende til bispen.

Samme tid begierede de at bispenn ville komme ned til byen oc vere deris giest i afften. Saa fore de ned igienn, oc bispen foer samme tid ned effter dem oc her Hans Hiort oc Hans Glad met hannem, och besøgte det herberge som vaar bestillet til hannem i Skien hoss en raadmand heder Iffuer Christenssen Jørgen Aasbackis suoger, der gik bispen ind paa sit kammer ved en time oc sætte sig til at schriffue.

Siden foer hand op till Gierpene igien och bleff der om natten oc Hans Glad met hannem oc finge de mad paa kammeret for dem selffue.

Samme dag sende Peder Iffuersen och Knud Knudsen en all raadmendene i Skien ved naffn Lauritz Hanssen, op til Gierpene til bispen oc begierede at hand ville nu i afften komme til dem, da vndschyldet bispen sig at hand icke kunde komme i afften.

Samme dag den 10. Februarij Constit: aërea.smucht klart solskienn norden vind & intensum frigus.

☿ Then XI. Februarij om morgenen tilig kom her Thomes Andersen op til bispen paa Gierpenne oc taled met hannem om sangen som skal skie for liget, oc om degnene som schulle bære liusene for liget. Saa drog hand strax ned igien til byen.

Siden der klocken vaar ved 9. slet drog bispen, her Hans paa Gierpene oc Hans Glad ned til byen at Pross Lauritzens lijg begraffuis vdj Gierpene kircke.følge salig Pross Lauritzens lig til sin legerstedt vdj Gierpene kircke, der møtte her Jens paa Bamle[27] bispen oc fuldes met ned til byenn.

Saa gick bispenn strax hen vdj sit herberg til Iffuer Christernsens oc her Jens paa Bamble met hannem. Och kom der til dem her Peder Væmundsen,[28] her Thomes her Jens paa Hollen[29] her Lauritz paa Seude[30] her Hans Hiort och talede met hannem. Saa gick bispen, presterne oc Hans Glad hen vdj Prossis gaardt, oc tøffuit der noget lidet op i stuen imeden de sætte liget paa ligvognen eller ligslæden. Der det vaar skeet kiørde de det op til Gierpene kircke met 1 hest, saa gick presterne oc alt clericiet for ligget nest for de 12. degner som baare vogliusene [sic].

Effter kiørde Peder Iffuersen Knud Knudsen Frederich Lange oc Lauritz Liustrup.[31]

Dernest fru Kirstin,[32] fru Margrete, jomfru Ulffuille oc de andre fruer, fru Ingierd,[33] fru Daarethe Lindenaa, fru Dorthe Oluff Gallis,[34] fru Dorethe Jull[35] oc jomfruerne allesammen.

Der effter kiørde bispenn, her Peder Væmundsen oc borgmester oc raad aff Skien som siden baare salig Protzis lig ind i kircken, oc satte det i choret indtil predichen vaar endt, oc predicket bispen, oc forhandlit den text ad Rom. 5. For synden schyld kom døden i verden.

Der predicken vaar vde, oc liget vaar begraffuet vdj Gierpenne kircke strax ved chorit bleff der siunget den psalme: Nu lader oss hans, traadde Frederich Lange frem i chorit oc haffde en oratz til alle som haffde fuld den salige mands lig til sin huilestedt, ædel oc wædel, leeg oc lerdt.[36]

Siden der alting vaar wde, gick bispen som snariste hen i prestegaarden paa Gierpene oc op i sit kammer, der komme Peder Iffuersen oc Knud Knudsen op til hannem oc begierit at hand ville komme til byen til giest.

Strax der effter drog bispen til byen oc gick saa til giest til Pross Lauritzens effterleffuendis husfrue, huor der vaare til giest Peder Iffuersen Frederich Lange Knud Knudsen item en stor hob prester som vaar her Peder Væmundsen her Thomes Andersen her Peder paa Tiødling her Lauritz paa Heydrem, her Jens paa Hollen her Seffren paa Bø, her Lauritz paa Seude, her Hans Hiort her Jens paa Bamble, her Peder vdj Edanger, her Jesper vdj Drangedal.[37] Item disse effterschreffne fruer och jomfruer: fru Daarethe Lindenaa Frederich Langis, fru Margrete Brede Peder Iffuersens, fru Daarethe Oluff Gallis, fru Ingier Oluff Kalips oc fru Daarethe Jull.[38] Item jomfru Vluille Iffuersdaatter, jomfru Barbara Brede, jomfru Anne Lindenaa, jomfru Boël Galle, jomfru Karen Galle, jomfru Emmerentz, jomfru Alitz, Lauritz Liustrups daatter oc jomfru Soffij, Henrick Brockenhusis daatter.[38]

Item baade borgmesterne i Skien, Peder Schriffuer oc Peder Jørgenssøn, item Peder Jørgenssens fader, oc andre raadmender, iblant huilcke vaar Iffuer Christensen, Verner, och Lauritz Rasmussøn oc mange andre baade aff raadet och borgere ther i Skienn.

Och vaar Lauritz Liustrup och en [aff] raadet ved naffn Lauritz Tolder.

Samme dags afften der klocken kunde vere 8. gick bispen derfra, och hen i sit herberg til Iffuer Christiernsens oc laa ther om nattenn.

Samme dag den XI. Februarij Constitut: aërea.smucht klart solskienns vær norden vind hart frost.

♃ Then 12. Februarij om morgenen kom til bispenn paa kammeret som hand vaar vdj Skien til Iffuers vdj Jørgen Ansbackis gaard, baade borgmesterne vdj Skien Peder Schriffuer och Peder Jørgenssen oc talede met hannem om her Michel Matzen, som vaar capellan der tilforn, paa huilcken tid vaar tilstede hoss bispen, her Thomes Andersen, her Seffren paa Bø, her Lauritz i Seude, her Jens vdj Bamble, her Jens Nielsen paa Hollen, her Peder vdj Edanger, her Hans Hiort paa Gierpene oc her Jesper vdj Drangedall. Da lod bispen for borgmesters och her Thomessis bøn och begiering schyld der ved bliffue, at her Michel schal paa en tid lang icke bruge dett prestelige embede for sit fald oc forseelse schyld, oc siden naar hand faar forloff det at bruge igien, da schal [hand] icke vere der i Skien, men en andenstedtz.

Hand schal oc forlige sig met den gode mand som lænit haffuer, om hand haffuer der vdj at sige, och schall der effter vdj nogle gaat folckis aahøring tage schrifft vdj choret eller huor her Thomes siunis.

Siden kallet borgmesterne her Niels Lauritzen til capellan och scholemester der i byen.[39]

Samme thid stedde her Thomes her Ambross til sin medtienner vdj Solem, och schall hand giffue hannem 12. daler om aarit.

Siden der effter som borgmesterne vaar hengaait, talede bispen met presterne om huad brøst och bræck som kunde findes hoss deris sognefolck, at de schulle giffue thet tilkiende. Saa1. talede de om den kiørmesse som bønderne holler oc de icke ville affstaa disligiste 2.ocsaa om den wskickelighet som skier om Søndagerne met druckenschaff vnder tiennisten. Huor om sognepresterne skulle schriffue bispen thil. 3.Siden bleff ther och talet om dem som ligge hen vdj it wgudeligt leffnit oc vil sig iche rette och bedre, at de schal settis i band, och det skal saaledis skie, at først skal presten vare den det giør, saa hemmelige, siden skal hand skal hand [sic] tage 2 mend til sig oc giffue hannem det tilkiende i deris aahøring, och dernest liuse det paa predickestolen at der findis saadane menniske iblant hans tilhører, det schal skee i 2. Søndager oc dog icke naffngiffue nogen. Men dersom hand icke vil sig end da bekiende schal det aabenbarlige liusis aff predickestolen den tredie Søndag oc da settis i band. 4.Der bleff oc talet om dem som bedriffuer hoer oc ligger i it løst leffnit at de skal tage schrifft aabenbarlige i kircken.

Men 5.er der nogen vng karl eller pige som beligger sig met huerandre, at de icke haffue verit beryctet tilforn, da kand de tages for udj chorit vdj nogle deris neruerelse oc affløsis.

Samme tid kom derind paa kammerit till bispen Knud Knudsen och paa fru Kirstin Prossis vegne talet met hannem och antuordit hannem it styche guld som hun sende hannem.

Samme dag kom derind paa kammerit til bispen aff Skien 2 raadmend ved navn Lauritz Rasmussen och Christiernn Kotte och talede met hannem om en ecteskaffs sag som her Thomes nogen tid forleden siden schreff bispen thill om. Och finge de den beskied at de schall møde for Oslo capitel til Midfaste førstkommende.

Samme dag kom der oc en aff borgerne i Skien ved naffn Jacob Lauritzen och talede met bispen at hand ville forhielpe hans søn til gode som gaar i schole i Danmarck at hand kunde bekomme kaast. Her om schreff forne Jacob och siden til bispenn.

Samme dag den 12. Februarij sende de 2. rætter af Herregaarden[40] ind paa kammeret til bispen, saa giorde bispen maalthid, och vaar her Jens vdj Bamble oc her Peder vdj Annebo[41] bispens giester, saa och Iffuer Christiernssen vor vært och hans høstru Margrete Jørgensdaatter som samme thid rettet mere an.

Samme dag lod bispen hente sit tingest fra Gierpene och ned til byenn hen i sitt herberg.

Samme dag den 12. Februarij vaar bispen atter til giest til Prossis, oc vaar ther oc alle herre folcken som vaar der igaar och en stor hob aff presterne och aff Skien borgmesterne oc raadet. Och maatte bispen same thid saa som oc igaar, endelige loffue Peder Iffuersen at hand skulle følge hannem hiem til Fridsiø.

Samme dag smucht Constitutio aërea.klart solschien norden vind da vehemens frigus.

♀ Thenn 13. Februarij om morgenen vaar bispen oc Hanns Glad i Skienn kircke och hørde her Niels Lauritzens predicken, oc trachterit cap. 5 all Syrach Forlad dig icke paa rigdom etc.

Siden giorde bispen maalthid paa kammerit met værten Iffuer Christiernsen och hans hustru Margrete Jørgensdaatter, och vaar samme tid til giest her Jens vdj Bamble, och her Jens paa Hollen och hans hustru.

Samme dag den 13. Februarij der maaltidt vaar giort oc klocken vaar 12. laugit bispen sig til veys at fare met Peder Iffuersen. Och samme thid skiennchte bispen Iffuers hustru 1. gammel daler och en liden pige som vaar hendis slegt ved naffn Ingeborrig 1 marck. Der effter bød hand god nat och drog til veys. Oc Hans Glad met hannem, och der de komme paa torrit møtte Peder Iffuersen dem som oc vaar ferdig at fare aff, saa drog hand oc Friderich Lange aff til Fridsiø och fruerne och jomfruerne allesammen, och fulde bispen, Peder Jørgensen borgmester, item Lauritz Rasmussen och Verner oc Hans Glad medt. Och droge wi fra Skien først i øster vd aff byen oc saa i sødoust 4 eller 5. pilskud om Brasberg strax vesten for, saa i sødoust 3. fieringer igiennem Gierpensogn til en heed kallis Ocklangsheed, som er 1 mijll lang, der fore wi offuer i sødoust och offuer 2. smaa vand oc kallis Ocklangs vand[42] det ene løber i det andet it lidet stycke imellum oc vaar vor koss der offuer i sudoust, saa haffde wi atter it lidet stycke skoug paa samme heed der wi slap disse vand, der effter komme wi komme [sic] til it stort vand, kallis Pharijss[43] som strecker sig i nord til Quelle annex til Hedrem och i sønder til Fridsiø 5. fieringer derfra som wi komme vd paa isen, och der wi komme til Pharijss, skifftet wi hester, saa fore wi i sødoust oc i sønder til Fridsiø, 5. fieringer oc komme wi der der klocken kunde vere 5. om afftenen. Och er fra Skien och til Fridsiø den vey om Ocklangsheden 3. stercke mijll. Men den vey om Edanger er megit lenger thj den er 4 mijll lang.

Samme dags afften den 13. Februarij vaar til giest hoss Peder Iffuersen Friderich Lange oc hans frue, fru Daarethe Lindenaa, fru Dorethe Oluff Gallis, fru Ingier Oluff Kalips oc fru Daarethe Juell, jomfru Barbara Brede, jomfru Ulffuille, jomfru Anne Lindenaa, jomfru Boël Galle, jomfru Karin Galde, jomfru Sofiij Brockenhuss. Item bispen, Peder Jørgenssen, Lauritz Rasmussen, Verner oc Hans Glad. Der afftensmaaltid vaar giort gick bispen op paa sit kammer.

Samme dag Constitutio aërea.smucht klart solskienn norden vind stille, & intensum frigus.

♄ Then 14. Februarij schreff bispen en tanckeschedel der hand vaar paa Fridsiø, thill her Peder Væmundsen oc de andre dannemend presterne om forennschaff, thj hand actet at fare fra Fridsiø i dag eller i morgen betilige, och sende hand strax Peder Thybo i veye for met forne schedell til her Peder Væmundsen.

Strax der effter kom fru Margrete Peder Iffuersens oc jomfru Ulffuille, och talede met bispen at hand ville i dag offuertøffue paa Fridziø. Huilcket hand da omsiger loffuit. Siden begierit jomfru Uluille at hand ville besøge hendis huss.

Der effter kom Peder Iffuersen op paa kammeritt och talede met bispenn.

Siden gick hand ned til bordtz met Peder Iffuersen, och vaar der da samme tid alle herrefolckene oc borgmester, Peder Jørgenssen och de andre aff Schienn till bords met saa och Hanns Glad.

Siden ther maaltid vaar giort gick Peder Iffuersen, Frederich Lange, bispenn, Hans Glad hen thill Peder Iffuersens siøbod oc sauger och saae huorledis der stod till.

Samme dag drog jomfru Ulffuille hiem til sin gaard Maloug[44] liggendis 1 fiering fra Fridsiø i nordoust, samme tid drog och jomfru Anne Lindenaa fru Dorethe Lindenaaes slegt heden.

Samme dag den 14. Februarij Constitut: aërea.solskienn formiddag, men imod middag bleff himmelen saa blegactig och begynte at skye paa och frostet at formildes. Synden vind.

☼ Then 15. Februarij Dominica Sexagesima hørde Peder Iffuersen, Frederick Lauge bispenn, alle fruerne och jomfruerne och de andre allesammen som vaar forsamblitt, predicken paa Fridsiø i den store ny saell: och predicket en student ved naffn Seuerinus Canuti Peder Iffuersens børns scholemester euangelium dominicale. Luc. 8. de quadruplici semine.

Siden der predicken vaar wde ginge de til bords allesammen, Peder Iffuersen Frederich Lange, fru Daarethe Lindenaa, fru Daarethe Oluff Gallis, fru Ingier Oluff Calips oc fru Daarethe Jull. Item jomfru Barbara Brede, jomfru Boël Galle, jomfru Karin Galle, jomfru Soffij Brockenhuss, jomfru Emmerentz oc jomfru Alitz, Lauritz Liustrups daatter som tien fru Margrete Brede.

Samme dags afften antuorde jomfru Emmerentze bispenn sin schriffuelse.

Samme dag den 15. Februarij Constitut: aërea.sky vær oc i denne forgangen nat falt der noget sne, men i dag efftermiddag begynte at regne sødoust vind, mild vær.

☾ Then 16. Februarij kom her Niels paa Nessit[45] til bispenn hoss Peder Iffuersen oc skenckte hannem et quartir lax.

Samme dag den 16. Februarij der maaltid vaar giort bød bispenn Peder Iffuersen och hans frue, fru Margrete Brede god nat saa oc de andre gaat folck som der vaare. Saa foer hand strax aff och fulde hannem her Niels paa Nessit, men Hans Glad bleff tilbage igien thj hand viste icke at bispen vaar førre herfolckene som ochsaa allesammen droge samme tid aff och til jomfru Vlffuille, och der bispenn kom til sundgaarden ved Lowen som kallis Faret, der vaar tuende veye den ene til jomfru Vlffuilles gaard och den anden hen til Sandeherrit offuer Loffuen, saa drog bispen offuer Loffuen met her Niels, (thj det tøde och regnit flux, ellers haffde hand sæt sig fore at drage til Melenn til jomfru Vluilde) oc fort hen ad raden hen til her Peders gaard paa Sande, oc der wi komme did, vaar her Peder faren til jomfru Vluilde der at møde bispen. Saa flide her Hans Chistophersen her Peder capellen 2 eller 3. hester siden gaff bispen her Niels forloff at fare hiem, och foer siden fra Sande, i nordoust om Peder Iffuersens affuelsgaard ved naffn Vndeberg som wi haffde paa den høyre haand der stod it skiønt nyt huss, en liden ½ fiering fra Sande, siden komme wi til en gaard heder Frounegaard østen for veyen, saa ther fra i nordoust til 1 gaard heder Bergan 1 stor fiering fra Sande. Oc i suduest derfra haffde wi 2 (?) gaarde heder Raastadgaarde paa den venstre haand, dernest komme wi til 2 gaarde heder Staffnem strax østen for veyen oc ligger de vdj Stockesogen ½ mijll fra Sande i nordoust, siden droge wi i nordoust ½ fiering om en ødegaard heder Husen, strax vesten for veyen, saa droge wi derfra til Stocke prestegaard i nordnordoust, oc komme wi did der klocken vaar 6. om afftenen, oc vaar megit vaade. Constit: aëris.Thj det regnit flux den hele dag efftermiddag. Sønden vind.

Der bleffue wi om natten. Och giorde bispen samme afften maaltid nedre i stuen hoss her Christen.[46]

Samme afften schreff bispen til her Simen paa Nøtterøen[47] at hand schulle møde bispen paa Stocke om morgenen men hand kom intet.

♂ Then 17. Februarij om morgenen tilig imellum 5. oc 6. drog bispen fra Stocke i norduest 1 fiering igiennem en liden skoug til Skiede kircke annex til Stocke. Der komme wi paa raen som løber fram om kircken, huilcken wi haffde paa den venstre haand. Thj wi fore da i nordoust hen ad raenn indtil Vglum bro 1 mijll fra Skiede kircke. Saa fore wi offuer broen i øster, saa fore wi flux fram igiennom Sembs sogn oc Raffnesogen indtil wi komme til Valler leendsmandsgaarden, der skulle wi hafft hester men der vaare ingen komne did der wi komme. Saa fore wi flux fram bedre indtil wi komme til Vaale och fuldis her Christiern paa Stocke met bispen. Did komme wi noget for middag. 2 mijll fra Vglum bro, men fra Stocke oc til Vaale ere 3. store mijll. Saa huilte bispen paa Vaale och giorde maaltid met her Rasmus oc Ellin her Rasmus, – her Christiern och her Bent.[48] Der maaltid vaar giort foer bispen fra Vaale, och gaff hand her Christiern paa Stocke forloff at fare hiem, men her Bent fuldis met bispen til Sanden. Oc der wi komme imod prestegaarden paa Baatne toge wi aff veyen oc droge vesten for husen ½ pilskud. Saa i norduest ½ fiering, saa finge wi andre hester som her Jørgen skaffet oss, saa fore wi fremdelis hen i nord oc i nordoust ned for en stor backe oc kom til Hillestadt kircke annex til Baatne 1 fiering fra Baatne der fore wi vesten oc norden for kircken oc haffde den paa høgre haand ret ved Hillestadt vand, saa fore wi i nordoust 1 fierde part aff 1 fiering indtil wi komme til den ellff som kallis Slobsrud aaen (som vi i sist fore ned paa Hillestad vandet der wi fore fra Sanden oc til Haaff). Saa fore wi flux hen ad Hanekleffuen som wi fore nu sist oc komme til Sanden ved soleglads tid. Der bleffue wi om nattenn. Och er imellum [Vaale] oc Sanden 2 store mijll.

Samme dag den 17.Februarij formiddag, Constitutio aërea.sky vær, efftermiddag solskienn. Sønden vind.

☿ Then 18. Februarij om morgenen tilig førend bispen foer fra Sanden Bispen antuorder her Pouel Christoffersen sin haandschrifft igien.antuorde hand i her Pouel Nielsens oc hans høstruis neruerelse op paa kammeret som bispen laa, her Pouel Christoffersen her Jørgens capellan paa Baatne, den haandschrifft som her Christoffer Jenssen haffde giffuit hannem paa 15. daler.

Strax der effter inter 5. da 6. matutinam drog bispen fra Sanden och fulde hannem her Pouel paa Sandenn, oc fore wi den samme vey wi droge nu sist fra Lider, til Lider igien offuer Drammen oc komme wi til Lider imellum 10. oc 11. slæt. Oc der bispen kom til Lider vaar her Lauritz paa Eger[49] der for hannem och tog kirckens regenschaff, saa huilte bispen der och giorde maaltid, oc vaar samme tid til bords met hannem her Oluff oc hans høstru Marin, her Lauritz, her Pouell paa Sanden oc Henrick Christoffersen som følger her Lauritz oc en aff her Lauritzis sønner. Samme thid klagede her Oluff hart paa Peder Tybo at der hand nu igaar vaar hoss hannem haffuer hand giffuit en hob næseuise ord fra sig.

Siden strax maaltid vaar giort foer bispen fra Lider oc flux hen til Aske oc der hand haffde skifft hester foer hand der fra oc til byen offuer isen offuer Slæben oc saa lige til Fornebo, oc om Fornebo. Siden i sødoust hen til Hug, oc siden offuer isen alt ind til byen den vey wi fore nu sist. Och komme wi hiem der klocken vaar 3. efftermiddag. Huilcken dag vaar klart solskien formiddag, efftermiddag noget skyet dog lod solen sig tilsiune vndertiden. Men om afftenen begynte det at Constitut: aërea.sne oc vaar mild vær. Men i dag formiddag oc i denne forgangen nat frost, dog icke ret hart frost.

  1. ↑ Hans Glad var i 1599 lagmand paa Oplandene, og var maaske allerede ved denne tid i samme stilling. Han var rimeligvis en slægtning, maaske broder af biskopens hustru, Anne Olufsdatter Glad. Smlgn. s. 90, note 2, s. 103, note 1 og s. 340. Denne familie Glad havde ogsaa slægtskabs-forbindelser i Thelemarken. Smlgn. s. 406.
  2. ↑ Denne er rimeligvis den samme, som tidligere (s. 78) forekommer under navnet „Ouden paa kannikegaarden“.
  3. ↑ Dette samme navn forekommer ogsaa s. 79 om den bugt af Kristianiafjorden, der gaar ind imellem Ladegaardsøen og Snarøen.
  4. ↑ Huk var oprindelig kun navn paa den ganske lille holme, der ligger udenfor den sydøstligste spidse af Ladegaardsøen.
  5. ↑ Smlgn. s. 80, note 2.
  6. ↑ Hr. Kristjern Erikssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog (fol. 91, a) allerede 20 Juni 1575 sogneprest til Røken.
  7. ↑ Smlgn. s. 82, note 1.
  8. ↑ Smlgn. s. 80, note 6 og s. 342 flg. Om den straks nedenfor nævnte gaard Hafskjold se s. 81, note 1.
  9. ↑ Smlgn. s. 81, note 4 og s. 82. Hr. Nils var, efter hvad der meddeles i det følgende, en svoger af sognepresten i Lier.
  10. ↑ Oprindelig har derefter staaet: Hanekleffuen, hvilket siden er overstreget.
  11. ↑ Drammen er her Drammesnselvens udløb i fjorden. Smlgn. herom og om gaardene Nordby og Ek s. 83 og note 2.
  12. ↑ Smlgn. s. 83, note 3.
  13. ↑ Smlgn. s. 83.
  14. ↑ Hr. Peder Pederssen skal ifø1ge B. Svendsen (II, 3, s. 1829) have været sognepræst til Hof fra 1580 til sin død i 1616.
  15. ↑ En høide paa veien mellem Sande og Hof.
  16. ↑ Øvre Skjerven i Hems sogn til Lardals Prestegjæld, tilhørte i slutningen af det 16de aarhundrede Jon Nilssøn Tordenstjerne til Gulloug. Frederik Lange, som med sin frue (Dorthe Kristofersdatter Lindenow) her traf biskopen, var en jydsk adelsmand, der var indvandret til Norge, hver han blev eier af Falkensten og i en lang aarrække var befalingsmand over Tønsberg len. Smlgn. s. 43, hvor han allerede 1584 omtales som Falkenstens eier.
  17. ↑ Efter dette sted maa der i det 16de aarhundrede have været en bro over Laagen mellem Hems og Svarstad kirker i Larda1.
  18. ↑ Smlgn. s. 403, note 2.
  19. ↑ Hr. Hans Berentssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog (fo1. 79, b) allerede 16 Mai 1575 sogneprest til Lardal og skal ifølge B. Svendsen (II, 3, 2093 flg.) være død i denne stilling i August 1602.
  20. ↑ Her ligger en løs seddel, paa hvilken der paa den ene side er skrevet: „S. kiere Dn: præposite beder ieg Eder attj ville vell giøre oc læne mig Institutiones Leonhartj Fuchsij paa nogen tid lang, som I nu sist siunte mig. I skulle vell bekomme dem igenn. Vale cum honeetissima vxore tua & tota familia. Asloiæ 5. Martij Ao 1597. I. N. A.
    Paa den anden side findes en stump af et udkast til en latinsk prædiken.
  21. ↑ Den skovbevoksede fjeldhøide mellem Laagendalen og Slemdal.
  22. ↑ Hr. Hans Hjort nævnes ikke hos B. Svendsen.
  23. ↑ Hr. Peder Hanssen blev i 1587 sogneprest til Edanger. Hans kollats er udstedt af høvedsmanden paa Akershus, Ove Juel til Kjeldgaard, 12 Mai s. a. (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 7.)
  24. ↑ Smlgn. s. 16, note 1.
  25. ↑ ɔ: herregemak.
  26. ↑ Om Peder Iverssøn Jernskjæg smlgn. s. 79, note 2 og om lagmanden Knud Knudsen s. 89, note 5.
  27. ↑ Hr. Jens Jenssen skal ifølge B. Svendsen (II, 2, 2155) være død 1614.
  28. ↑ Smlgn. s. 59, note 1.
  29. ↑ Smlgn. s. 404, note 1.
  30. ↑ Smlgn. s. 402, note 3.
  31. ↑ Laurits Lystrup var, efter hvad der oplyses s. 428, fader til de to s. 92 omtalte jomfruer, Maria og Adelus, af denne lidet kjendte adelslægt. Han havde tidligere boet paa Hauger i Vestby. Smlgn. optegnelserne for 11 Juli 1597. Peder Lystrup omtales s. 297.
  32. ↑ Pros Lauritssøns enke, fru Kirsten Iversdatter, om hvem se s. 89, note 5 og s. 92. Om fru Margrete smlgn. s. 79, note 2 og om jomfru Ulfhi1d Iversdatter s. 92, note 8.
  33. ↑ Fru Inger Jørgensdatter Litle var gift med Olaf Kalips i dennes andet ægteskab. Smlgn. N. Nicolaysen, Norske stiftelser, III, s. 967 flg.
  34. ↑ Smlgn. s. 73 og s. 92 med note 3.
  35. ↑ Enke efter den i 1588 afdøde Henrik Brockenhus.
  36. ↑ Om Pros Lauritssøn Hørby til Nørholm findes fornemlig oplysninger i Samlinger til det norske folks sprog og historie, I, s. 371 flg. Han skal have været en uægte søn af en jydsk adelsmand, der eiede gaarden Hørby, hvilket senere gav anledning til slægtens navn, og blev adlet 1560. Han var 1559 lagmand i Oslo, kom derfra som lagmand til Stegen og blev tilsidst lagmand i Skien, hver han døde 11te Januar 1596. Han eiede og skrev sig til gaarden Nørholm i Nedenæs len. Smlgn. ovenfor, s. 58, note 2 og s. 90, note 4.
  37. ↑ De her nævnte prester ere alle nævnte i det foregaaende, dels under biskopens reise til Fritsø 1593, dels under hans reise i Thelemarken 1595.
  38. ↑ 38,0 38,1 Af de her opregnede adelige fruer og jomfruer ere de fleste allerede nævnte i det foregaaende, dels under denne reise, dels under reisen til Fritsø 1593.
  39. ↑ Forholdet mellem Skiens og Solums sognekald var i denne tid noget uklart. Af de i den ældste kapitelsbog i rigsarkivet (Kristiania bispearkiv, 2, h, fol. 40–46) indførte brevskaber viser det sig, at Skiens borgemesters og raad gjorde fordring paa kaldsret til Solum og dets annex Mælum, hvorover bønderne i 1609 førte klage. Det oplystes, at i Syvaarskrigens tid havde en hr. Søfren været prest i Solum og Mælum, og da han var bleven forflyttet til Bøhered, vare de to sogne henlagte til Skien, som da var „gansche liden och ringe for sognepresten“, med at han holdt kapellan i Solum. Saa blev hr. Thomes Anderssen kapellan og fik et par aar senere kaldsbrev som sogneprest, hvad han var i 21 aar. Som sogneprest i Skien holdt han senere undertiden kapellan og undertiden ikke. Da bønderne klagede over den derved voldte forsømmelse, antog han en gang hr. Mikkel som kapellan, hvem bønderne i 1608 efter hr. Thomas’s død søgte om at faa til sogneprest. Ved kongebrev af 1 Mai 1609 blev imidlertid Solum og Mælum indtil videre henlagte til Skiens daværende sogneprest, hr. Hans Jørgenssøn, som annexer.
  40. ↑ Rimeligvis den saakaldte „Herrans garðr“, en af de i midde1alderen oftere forekommende bygaarde i Skien. Maaske har lagmanden der havt sin faste bolig.
  41. ↑ Denne hr. Peder er maaske den samme som den hr. Peder Jenssen Holm, der efter Svendsen (II, 3, 1949) skal have taget afsked som sogneprest i Andebo 1623 og være død 26 April 1629.
  42. ↑ Aaklungen.
  43. ↑ Farrisvand ved Larvik og Fritsø.
  44. ↑ Mellø i Hedrum hovedsogn.
  45. ↑ Hr. Nils Jenssøn blev 1592 af almuen i Tanum (Brunlanæs) kaldet til sogneprest og fik 17 Juli s. a. statholder Axel Gyldenstjernes konfirmation, med forpligtelse til at giøre tjeneste i hovedkirken og i Bergs annex mindst hver Søndag, samt hver fjerde Søndag i Tjose annex, saalænge han var alene; men naar han fik kapellan, skulde der være tjeneste i alle kirker hver Søndag; han maatte ogsaa „sielff pereoneligen residere och boe hoess samme sogner och icke ij nogen kiøbstæd“. (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 20, e, no. 38).
  46. ↑ Om her Kristjern Mikkelssøn se s. 86, note 1.
  47. ↑ Hr. Simen Lauritssøn var først skolemester i Tønsberg, men blev efter hr. Kristjern Mortenssøn død af almuen i Nøterø kaldet til deres sogneprest. Kaldsbrevet, der er udstedt i Tønsberg, er dateret 25 Juli og Ove Juels bekræftelse 31 Juli 1585. (Rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 46–47).
  48. ↑ Om her Rasmus og her Bent se s. 85, note 5.
  49. ↑ Om her Laurits se n. 347, note 4.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Profectio_Dn._episcopi_M._Joannis_Schienam_versus_in_sepulturam_Pros_Laurentzens_quæ_facta_est_XI._Februarij_Ao_1596&oldid=59725»