Reise-Erindringer/Reisen til Viig

Reisen til Sogndal Reise-Erindringer
Reisen til Viig
av Ivar Aasen
Ladevig


 Den 28de Februar (1843) forlod jeg endelig Sogndal og reiste til Viig (4 Mile), hvor jeg ankom om Aftenen. Sogndalsfjorden, hvis yderste Deel kaldes Norene (Noradn'), er temmelig smal og for en stor Deel omgiven af bratte Strande. Ved dens Munding ligger Nornæs med sine Kjæmpehauger og Bautestene, der synes at minde om Slaget, hvori Magnus Erlingson faldt, Paa den indre Side af Fjorden ligger Gaarden Fimbreite, hvoraf hiint Slag har sit Navn; paa denne Gaard staar et helligt Træ, nemlig en Esp; og paa Gaarden Slinda paa hiin Side af den smale Fjord staar ligeledes en hellig Birk, ældgammel og urørt af bidende Jern; hvilket her er en stor Sjeldenhed, da Løvskoven overalt afkappes til Foder for Kvæget. Længere ude ligger den tætbyggede Systrand, bekjendt af Fritjofs Saga, og endnu et Stykke udenfor ligger Vangsnæs paa søndre Side af Fjorden. Disse mærkelige Steder ere temmelig vakkre, dog ikke af nogen særdeles smuk Beliggenhed; thi dette er paa Grund af Strandenes Brathed en Sjeldenhed i dette Distrikt. Af de Steder, som jeg har seet her, syntes mig Kopanger at have den smukkeste Beliggenhed og dernæst Sogndal.

 Ogsaa Viig har en vakker Beliggenhed; det er rigtignok omgivet af høie Fjelde, men disse gaae skraat opad, Dalen imellem samme er meget bred og deler sig efterhaanden i to Dale. Her ere to Kirker, neppe i en halv Fjerding Veis Afstand fra hinanden; og Omegnen er meget tæt bebygget. Ogsaa her er et betydeligt Strandsted, Viigøren. Indbyggernes Klædedragt er meget gammeldags og tildeels stadselig. Mændene gaae med røde Sidtrøier og tildeels runde Huer med en høi Top. Kvindfolkenes Helligdagsdragt er meget glimrende; deres Livstykker eller Snørliv ere besatte med store Spænder, de bære desuden etslags Brystduge, udsyede med Sølvstads, samt et Bælte med Led eller Støler og med et overordentlig stort Spænde.

 Jeg opholdt mig noget over en Uge i Viig og logerede hos en Underofficeer Reutz paa Gaarden Sæbø. Andre Personer, som jeg blev kjendt med, vare: Lieutnant R ......, en noget drikfældig Mand, der lever af en lille Pension; — Kandidat Nimb, Huuslærer hos Præsten Vinsnæs, som jeg ogsaa blev bekjendt med. Kapitain Fasting, som Munthe havde anbefalet mig til, var i denne Tid ude paa en Reise.

Tilbake til toppen av siden.