Söedyrenes Naturhistorie/Lima lingvatula
Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/55 48
i den yderfte Kant af denne; men der hvor Skallen ender, altfaa rundt om ved Skallens Kant. * De frör- fe ere af Skallens Længde og derover. Deres An- taler henved 60—80 paa hver Side af Kappen; de beftaåe egentlig af mangfoldige tætfiddende Ringe, og kunne meget betydelig forkortes, er ikke træk- kes ganke ind, > 8065
Aabner man Skallen, feer man frax til begge Sider de rödé Gjeller, der i Form af halvmaanefor- mige Blade fidde to paa hver Side. Ethvert af disfe Blade beftaaer af tvende Lameller, der oven og nedentil ere faftvoxne til hinanden; disle ere igjen fammenlatte af en for Mængde Traade eller Rör, der meget let lade [ig fkille fra hverandre. Foruden disle findes endnu 2de Par mindre Gjeller eller Læber, fom Andre anfee dem for, af en röd- guul PFarve, hvilke omgive Munden,
Det rundagtige Lem, fom ligger midt imellem de fore Gjeller, 'er Dyrets egentlige Krop, fom ind- flutter de vigtigfie Indvolde, Maven, Tarmkanalen, Hjertet, Æggefiokken og Leveren, hvilken fide ved fin næften forte Farve [kinner igjennem.
Et langt, fmalt,- cylindrilk og meget fenfibelt Legeme fees undertiden. at komme ud af Skallen; det er den faakaldte Fod, en Fortfættelle af Krop- pen, Den har en mufkulös Structur, og kan fræk- kes meget langt ud lamt trække lig færkt [ammen og böie fig i mangehaande Former. Paa den yder- fe Ende af dette Lem findes en langagtig Aabning eller Sprække: Skulde denne ikke hentyde paa Til- fredeværelfen af mandlige Dele? — Kappen, der otri- giver Dyret, er aaben rundtom, undtagen ved Laa. 49 fet og den forrefte Byéned ne 1øbende” Kant af Skallen, hvor den er tilluttet,
- Indentil omtrent midt paa Skallen ere de tven-
de ftore Mulkler, en til hver Skål, fåfihæftede, hvor- med Dyret tilflutter Skallen; faafnart derimod disfe Sluttemulkler Mlappes, aabner Skallen lig igjen ved Hjælp af det brune elaftilke Ligament ved Laalet, der gaaer fra det ené til det andet Öres Eude, Naar Dyret er död, gaber derfor Skallen meget frærkt, En tynd Mulkel hæfter Kappen falt rundt omkring til Kanten af Skallen, *
Skallens Længde er 1—17 Tomme; Breden 1 T.; Foden er udftrakt en halv Gang til faa lang fom Skallen,
+ Denne Acephal findes 155 omkring kg ha den, ikke fafihæftet ved nogen Byslus, fom N at øroe. Harde den havt nogen faadan, vilde have viift fig, da jeg havde den i flere Dage leven- de i Söevand, Nogle Pectines, jeg paa famme Tid havde levende, hæftede fig, naar de vare 155 revne, [nart igjen falt til Karret ved at DE nye Traade,
Det Mærkeligfe ved dette Dyr var imidlertid de levende Bevægelfer, det undertiden gjorde i Van- det, Det er nemlig i Stand til at Ikyde fig, med den aabne runde Ende af Skallen foran og Laasen- den bagtil, meget hurtigt fremad pat Bunden, og det hver Gang isen Strækning af 2—3 Gange Skallens Længde. Naar det fualedes avancerer frem, ligger det [ædvanlig paa Siden; dog kan det oglaa, om det ligger paa Kanterne, bevæge lig ligedan; Dyret bruger 'til disfe Bevægeller ikke noget [ynligt Lem af Kröppen; men alene deu hurtige Tilfutning af 50
Skallen, hvorved Vandet i en Fart drives ud og faa» Jedes Röder tilbage igjen paa Dyret, f[aavellom og- faa Föletraadenes Bevægelfe, fynes at bevirke dette Spring. — Jeg kunde nemlig ftedfe i Porveien mær- ke, naar Bevægelfen kulde finde Sted; thi da böie- de alle Föletraadene lig til den Side, -hvorhen: Dy- ret vilde Ikyde lig, og derpaa, i det famme da Skals len rafkt tillukkedes, bevægede de fig igjen meget hurtigt tilbage og ligelom födte fra.
Lignende Bevægeller har Home (Lettures om comp. Anat, p. 130) oblerveret hos Öfters, der ved hurtigt at tilllutte Skallen fkulle kunne f[pringe tem- melig höit. Hos nögle [maa Pectines (P, triras diatus og tigerinus, Mill.) fandt jeg oglaa næ fen famme Slags Bevægelfer. |.De (prang nemlig paa famme Maade nogle Gange. faa langt fom Skal-
- len, og det i alle Directioner, da Bevægelfen hos
Lima derimod beftandig fkede i Retningen modfat "Laalet. Hos Pectines fynes ikke Föletraadene, fom herjere færre og fvagere, at hjælpe noget til Bevægellen. Fremdeles, Ikjöd Lima fig altid frem: langs Bunden; derimod gjorde Pecten triradiatus . undertiden flere Hop paa eengang og det ogfaa et godt Stykke op i Vandet, - Hvad, Miiller fortæller om Pectines, at de kunne fpröite Vandet fra fig å en Længde af 2 Alen, mærkedes ikke noget til hos Lima,
Dyret kan ikke ganfke tillukke Skallen, men denne gaber noget overalt (undtagen naturligviis paa Laasfiden), dog meft paa den bueformig runde Side. ; Föletraadene, lom hænge ud rundt om, ere i en beftandig Bevægelle, og trække fig ved Berö» relle frax tilbage; endnu mere föllom er Foden, Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/59