Sømands-Selskabet i London
Den Beretning om dette Selskab, som staar at læse i Folkevennen for iaar Side 101–119, lod Bestyrelsen for Folke-Oplysnings-Selskabet trykke 10 Tusinde Exemplarer af til gratis Uddeling blandt norske Søfolk, at Sagen kunde blive kjendt. Størstedelen af Exemplarerne ere nu uddelte, og det saaledes, at vi have sendt større Partier til Indrullerings-Cheferne, som igjen have tilstillet passende Mængder til Indrullerings-Betjenterne i samtlige Byer. Det kgl. Marine-Departement har understøttet Sagen ved at tilskrive Indrullerings-Cheferne og anbefale den til deres Velvillie – En Del Exemplarer ere dog endnu i Behold for leilighedsvis at sendes til Sømands-Foreninger, Lodsoldermænd og Andre, som staa Sømændene nær.
Paa et ved mig fremsat Andragende bevilgede Direktionen for det søndenfjeldske Dampskibs-Selskab fri Overfart for det Londonske Selskabs Missionær Hr. Thiemann paa 1ste Plads paa Ganger-Rolf fra Christiansand til Hull – en Gave, som Hr. Thiemann i et Brev til mig beklager, at han ikke fik benytte, da han maatte bestemme sig til at reise hjem en Uge tidligere end først paatænkt og derfor maatte gaa ombord paa et engelsk Dampskib.
Den Side 118 fremsatte Indbydelse til Subskription af Bøger samt af Penge til Bøger for Sømands-Selskabets Læseværelse har indbragt til idag den 17de Juni 25 Spd. 60 ß samt to til Bortlodning bestemte Dukker (pyntede Damer, som holde Norges Flag – skjænkede af en Dame i Christiania).[1]
Aarsagen til dette ikke heldige Udfald af Subskriptionen tør for en Del være den, at saasnart det Hefte af Folkevennen var udkommet, som indeholdt den nævnte Beretning, indsamlede Hr. Thiemann selv Bidrag.
Før sin Afreise fra Christiania den 18de April overleverede han mig en Fortegnelse over de indtil da skjænkede og af ham selv modtagne Bidrag med Forklaring om Pengenes Anvendelse. Og han anmodede mig om at offentliggjøre samme.
Næst Bøger og Traktater[2] havde han modtaget Penge-Gaver til Beløb 133 Spd. 60 ß. Hertil hævede han det Beløb, som dengang var subskriberet hos Bogtrykker Malling, nemlig 22 Spd., og hans hele Penge-Indtægt var altsaa 155 Spd. 60 ß. Men Udgiften til Bøger var 152 Spd. 90 ß.[3]
Den 18de April reiste Hr. Thieman fra Christiania og agtede sig hen over Vestlandet for at gjøre sig nærmere bekjendt med de norske Søfolks Forholde. Han besøgte Drammen, Holmestrand Horten, Tønsberg, Sandefjord, Laurvik, Skien, Porsgrund Stathelle, Langesund, Kragerø, Østerrisør, Arendal Grimstad og Christiansand, hvor han maatte afbryde sin Reise langs Kysten og gaa ombord paa Dampskibet til Hull. Men overalt hvor han kom frem, modtog han Beviser paa Deltagelse for hans Sag, og det subskriberede Beløb, iberegnet hvad Hr. Thiemann havde hævet i Christiania, gik op til 633 Spd.
Af det Brev af 8de Juni, hvori Hr. Thiemann meddeler mig dette, tør jeg anføre nogle Prøver. Han var i Holmestrand og skulde just reise til Tønsberg, da en Herre fra Drammen opfordrede ham til at reise hid, saasom her boede mange Skibsredere, som vist gjerne vilde yde Bidrag. „Han laante mig sin store Pelts at reise med Skytsen, og just saa, som han sagde – naar jeg besøgte Skibsredere, vare de rede at give, – det var mig mærkeligt, ikke En sagde nei. En af dem, som jeg paa Gaden spurgte efter en Kjøbmand, sagde til mig: Er De fremmed? og da jeg sagde ham mit Navn, var han meget fornøiet og indbød mig til Middags den næste Dag, Søndag, og da jeg kom der, var han og hans Kone udmærket venlige. Ved Afskeden den Dag sagde han, at jeg skulde komme til ham Mandag Morgen. Da jeg kom, skrev han mig paa et Stykke Papir alle store Skibsrederes Navne, saaledes som de boede, at jeg havde bekvemt for at besøge dem, og han selv skrev først sit Navn (– –)[4] og 5 Spd. med. Er ikke det en vakker Nordmand?“
Saaledes reiste Hr. Thiemann saa at sige fra Haand til Haand den hele Række af Byer igjennem. Her var der en Sømands-Ven, som hentede ham fra Hotellet og optog ham i sit Hus, hist en Præst, som førte ham omkring til Skibsrederne, atter et tredie Sted var der En eller Anden, som laante ham Hest og Vogn til nærmeste Skyds-Station. Han er aldeles henrykt over al den Godhed, som blev ham viist, og ved at læse hans Brev har jeg ligesom gjort Reisen sammen med ham, saasom han nævner ved Navn en stor Del af de Herrer og Damer, som han nød Venlighed hos, saa jeg synes at se for mine Øine, hvorledes han har havt det den hele Vei.
Han beder mig at takke de Mange i det kjære Norge, som viste ham saa megen Venlighed. Det er mig kjært at bringe denne Hilsen frem, og jeg tilføier, at jeg tror, at hver den, som har hjulpet til at glæde denne hjertelige og nidkjære Mand, trygt kan tænke paa, at han her har bidraget til at fremme noget Godt. Ikke alene, at Hr. Thiemanns Erinde var saadant, at det fortjente vor Opmærksomhed; men han var selv den Mand, at hvad godt der gjordes ham, faldt i god Jord. Jeg ser det saa vel af hans glade Brev.
Den 17de Mai var Thiemann lykkelig: da var der Generalforsamling i Sømands-Selskabet i London, og da fik han meddele Beretning om sin Norges-Reise. Kirke-Salen i Sømands-Institutet var smykket med Blomster og Flag, deriblandt et stort norsk, samt med et Rensdyr-Hoved, som Thiemann havde faaet til Foræring af Professor Rasch, og med det Skandinaviens Kaart, som Folkeoplysnings-Selskabet har udgivet. Der blev holdt Bøn, saa blev Aarsberetningen oplæst, derefter talte 5 af Londons mest anseede Prædikanter. Og nu kom Touren til Thiemann, som havde faaet Sæde anviist lige ved Side af Præsidenten (i Jarlen af Carlisle’s Fraværelse fungerede Hr. Guerney).
„Jeg fortalte Forsamlingen om Norge, om min Skole, om Hr. Sundt, om alle de Herrer i Christiania, som havde interesseret sig for vort Selskab, og om min Reise, og om den store Venlighed, jeg havde mødt. Forsamlingen yttrede sin Glæde ved at klappe i Hænderne og juble og le. Jeg fremviste et Par Strømper, som 2 Piger havde strikket i min Skole i Oslo, og da udbrød de i en høi Latter, og igjen begyndte Forsamlingen at juble, da jeg fremviste min Skrivepult, som jeg fik af mine Skolebørn, som en Præsent, Søndag den 14de April. Børnene havde samlet Skillinger uden mit Vidende hos en af deres Fædre, som gav mig Skrivepulten i alle Børnenes Nærværelse, efterat jeg havde sagt dem „Farvel“ paa den sidste Dag. Pulten er af Jacaranda-Træ og indlagt med Sølv paa Hjørnerne, paa hvilket er skrevet: August Thiemann, 14de April 1861. I Midten er ogsaa en Sølvplade, med disse Ord: Af Taknemmelighed, fra Børnene i Oslo. Den koster tilsammen 8 Spd. Da jeg kom til Ende med min Tale, viste jeg Forsamlingen nogle norske Bøger, Aftenbladet, Skillings-Magazinet, og for alt Folkevennen, med vort Institut afbildet, og da vilde Glæden ingen Ende tage. Alle klappede i Hænderne. Tilsidst fortalte jeg, hvor mange Søfolk Norge har,“ o. s. v.
Nogle Dage senere aflagde Hr. Thiemann en udførligere Beretning for Selskabets Direktører. Paa engelsk Maade sad man omkring et Bord og drak The. Direktørerne underholdt sig længe med ham om Norge og hørte med stor Interesse paa hans Fortællinger om Alt, om hvorledes han havde stiftet saa mange Bekjendtskaber og været istand til at vække saa megen Deltagelse for sit Anliggende o. s. v. „Nu, Hr. Thiemann, spurgte Formanden Hr. Keedy ham tilsidst, hvad ønsker De, at Selskabet skulde gjøre for de udenlandske Søfolk og maaske især for de norske?“ Hr. Thiemann fremsatte sine Forslag og traadte af. Dagen efter fik han et Brev, hvori Direktørerne som Tegn paa deres Tilfredshed med hans Arbeide underrettede ham om, at de havde forhøiet hans Aars-Løn med 10 £, at regne fra 1ste Januar d. A., og at de tilbød sig at betale hans personlige Udlæg af 34 Spd. til Skolen i Oslo, hvilket sidste Tilbud han dog ikke vilde modtage.
Paa Direktørernes Vegne har Selskabets værdige Sekretær, Hr. Fieldwick, tilskrevet baade mig personlig og Folkeoplysnings-Selskabets Bestyrelse. Det Indtryk, som Thiemanns Beretning gjorde paa Direktørerne, beskriver han saaledes „Jeg forsikkrer Dem, at medens denne værdifulde Bistand (Gaver af Bøger o. s. v.) er bleven modtaget med største Taknemmelighed, saa har den vakt en ikke liden Overraskelse; thi medens Direktørerne sendte Hr. Thiemann ud uden Tanke om Andet, end at han skulde lære Sproget for saaledes at blive bedre skikket til at arbeide mellem Sømænd fra Deres Land, har De sendt ham tilbage belæsset med Beviser paa Deres levende Sympathi og Deres alvorlige Ønske at samvirke med os i det store Værk, som vi ere beskjæftigede med.“
„Opmuntrede ved Nordmændenes Deltagelse have vi allerede gjort Skridt for at skaffe et passende Lokale til Kaffe- og Læseværelser for Sømænd paa den anden Side af Themsen og i Nærheden af de Dokker, i hvilke deres Skibe for det meste ligge, og der skulle vi udlægge de Skrifter, som De har sendt og fremdeles ville sende.[5] Ved at yde behagelig og gavnlig Beskjæftigelse skulle disse Skrifter, saa haaber jeg, hjælpe Sømænd til at modstaa de Fristelser til unyttige og lastefulde Adspredelser som omgive dem.“
„Det er ikke usandsynligt, at vi senere hen komme til at indrette Laane-Skibs-Bibliotheker til Brug for Mandskaberne paa norske Skibe, som anløbe denne Havn, og til at tage med til Søs; men dette Punkt er endnu ikke afgjort.[6]
„Hr. Thiemann har drevet paa, at vi skulde udsende i det mindste een Sømands-Missionær for at arbeide paa Deres Kyster, og jeg skulde ønske at høre Deres Selskabs Mening om, hvorvidt en saadan Mission er ønskelig, samt i saa Tilfælde, hvorledes Sagen burde gribes an.“
Folkeoplysnings-Selskabets Bestyrelse er naturligvis af den Mening, at der ikke er tilstrækkelig Grund for et fremmed Selskab til at sende en Missionær til vort Land. Derimod kunne vi høiligen ønske, at den personlige Forbindelse, som nu, formedelst Hr. Thiemanns rastløse Iver, er bleven knyttet, maatte vorde vedligeholdt derved, at nogen af Selskabets Agenter nu og da gjorde en Reise hid; navnlig skulde jeg hilse det med Glæde, om Selskabets Sekretær selv kunde finde Anledning til at besøge os for med egne Øine at se, hvorledes vore Sømænd have det, og dermed vise sin deltagende Opmærksomhed for en af vort Lands største Interesser.[7]
Endelig maa jeg fortælle, at Hr. Thiemann allerede er i fuldt Arbeide igjen som Thems-Missionær. Søndagen den 26de Mai holdt han sin første Gudstjeneste paa Norsk i Commercial Dock Chapel. Han havde med sig 40 Traktater til Uddeling; da hver Mand havde faaet sin, havde han kun 4 tilbage, saa han altsaa vidste, at der var 36 Tilhørere. De sang som en hel Menighed og hørte opmærksomt paa hans „norsk-tydsk-engelske Prædiken,“ som han udtrykker sig, og de sagde siden, at de havde forstaaet ham meget godt.
Baade af Hr. Thiemanns og Hr. Fieldwicks Breve ser jeg saa tydelig en forhøiet Interesse for vore norske Søfolk, ja et alvorligt og helligt Forsæt om at arbeide for deres Vel. Vi ville istemme deres Haab og Bøn, at Gud vil lægge sin Velsignelse til Arbeidet.[8]
Eilert Sundt.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Den nævnte Sum er subskriberet paa den hos Hr. Bogtrykker Malling nedlagte Liste, saaledes: A. T. 1 Spd., Selskabet for Folkeoplysningens Fremme 20 Spd., Pastor Galschjøtt, Froen, 1 Spd., P. T. Malling 1 Spd., B. M. 60 ß., J. M. 60 ß., H. M. 60 ß, Albert M. Bredal, Bergen, 1 Spd. – Dukkerne ere for Tiden udstillede til Bortlodning, i Bogbinder Hoppes Butik.
- ↑ Bøger ere givne af: Selskabet for christelige Undervisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse, ved Pastor W. A. Wexels, af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme, af Pastor W. A. Wexels, Boghandlerne Dybvad, Malling Gram, Bogtrykkerne Grøndahl og Fabritius, Ingeniør Pihl, Professor Rasch, Docent Friis, Kandidaterne Sundt og Eckhoff, Student Hærem, Kjøbm. Thales Schou, Bureauchef Jæger, Revisor Thoresen, Telegrafist Lieungh, Kopist Olsen, J. Dahl, Fru Michelet, Fru Rasch, Frøken Petersen, Alle i Christiania, Grosserer Kiær i Drammen, Anders Doknæs fra Eidsvold, Amund Fjeld fra Odalen, Søren Odalsbraaten, K. Kjos fra Eker. Endelig har Foreningen for den indre Mission i Christiania givet 1000 og Grosserer Kiær i Drammen 500 Traktater.
- ↑ Det Beløb 133 Spd. 60 ß. var subskriberet saaledes: Selskabet for christelige Andagts-Bøgers Udgivelse, ved Pastor Wexels, 20 Spd., Statsraad Riddervold 5 Spd., Biskop Arup 5 Spd., Th. Joh. Heftye & Søn 10 Spd., Bankchef Stabell 5 Spd., Grosserer H. Gulbranson 5 Spd., Andresen & Co. 5 Spd, Hesselberg 5 Spd., Hans Kiær (Drammen) 5 Spd., Kjøbm. Peter Petersen 5 Spd., Ludvigsen & Schjelderup 5 Spd., J. C. Helgesen 5 Spd., Amlie & Hermansen 5 Spd., Dybwad & Sønner 5 Spd., P. W. W. Kildal 5 Spd., Melby 5 Spd., Larsen & Poulsen 5 Spd., J. H. Schwensen 5 Spd., Halvor Schou 5 Spd., Christian Schou 5 Syd., Thales Schou 3 Spd., Madame Caspersen 1 Spd., Kjøbm. Brambani 1 Spd., endelig ved Telegrafist Lieungh: Kasserer Hjorth 60 ß., Kontorist Erlandsen 60 ß., Telegrafist Meinich 60 ß., Henrichsen 60 ß., Stengel 60 ß., Revisor Brandt 60 ß., Abel 60 ß., Maschmann 60 ß., N. N. 60 ß., tilsammen 133 Spd. 60 ß.
Udgifterne til Bøger vare:
ifølge Regn. fra Boghandler Dybwad Spd 43. 116 ß. - – - – Gram - 27. 116 - - – - Malling - 13. 116 - - – - Tønsberg - 13. 35 - 50 Psalmebøger - 15. - - ifølge Regn. fra Bogbinder Berg - 30. 35 - - – - Biørn - 5. 22 - til Indpakning 6 Kasser for Bøger samt for Nedkjørsel - 3. 10 - tilsammen Spd. 152. 90 ß. Af hvad Hr. Thiemann havde modtaget til disse Bøger, havde han altsaa i Behold 2 Spd. 90 ß.
Da Hr. Thiemann kun hævede 22 Spd. af det hos Malling subskriberede Beløb 25 Spd. 60. ß., er. altsaa ogsaa her i Behold 3 Spd. 60 ß.
- ↑ Navnet staar i Thiemanns Brev, men er udeladt her.
- ↑ Og Thiemann føier til, at Rensdyrhovedet skal sættes op der.
- ↑ I min tidligere Opsats, Side 118, har jeg talt, som om der allerede var besluttet saadan Indretning med norske Laane-Bibliotheker. Jeg ser nu, at dette var et unøiagtigt Udtryk.
- ↑ Og det bør tænkes paa, om der ikke fra norsk Side kan være at ordne en lignende Virksomhed for de engelske og andre fremmede Søfolk, som gjæste vore Havne. For ialfald at vedligeholde denne Tanke, at den kan komme til Udførelse, naar Tiden og Leiligheden monne være der, vil jeg gjerne meddele fortsatte Tidender fra det engelske Selskab, Underretninger om dets Virkemaade og Fremskridt.
- ↑ Folkeoplysnings-Selskabets Bestyrelse vil fremdeles modtage, hvad der maatte vorde subskriberet til Fordel for det engelske Selskab. Subskriptions-Listerne hos DHr. Indrulleringschef Grønn og Bogtrykker Malling udligge fremdeles. Jeg skulde anse det for meget ønskeligt, om Folkeoplysnings-Selskabet hvert Aar kunde sende over et Udvalg af de nyeste Skrifter, som kunne passe for Sømands-Selskabets norske Læseværelse.