Parva libellum fustine patientia,
Severitatem frontis dum placo tuæ.
Enhver kan lettelig slutte, at Skrive-Kunsten har, som de flæste Videnskaber, i sin Begyndelse været meget ufuldkommen, da man just ikke paa engang kunde udfinde alle, net op de beqvemmeste Bogstaver; men til de faa i Begyndelsen er siden lagt flere. Nødvendigheden lærede da i Begyndelsen, at man maatte tage en, eller og to tilsammen, af de Bogstaver, man havde, for at sætte i den manglendes Stad. Denne Urigtighed, da den ved Vanen ligesom var bleven autoriseret, kunde siden ey saa let igjen afskaffes, men har indsneget sig, skjønt paa ulige Maade, nesten i alle Sprog; da man, deels for at efterfølge de ældre Slægter, deels og formedelst Nationernes forskjellige Udtale, ja vel og fordi man syntes, at derudi var en Slags Ziirlighed; enten har beholdet visse ufornødne Bogstaver (som hos os c, q, x, z), eller sættet
