Denne siden er korrekturlest
Men for nu nærmere at vise en simpel, og med
Udtalen overeenstæmmende Skrivemaade, maae jeg
igjennemgaae, eller vise:
- De fornødne Bogstaver, som udfordres til at skrive Sproget ret, efter den rigtige Udtale.
- De fornødne Regler, som bør vise disse Bogstavers rette Brug, og hæme deres Misbrug.
- De fornødne Bogstaver mangler vi vel ey i vort
Sprog, untagen en, i vis Stæd vi bruger to,
nemlig Aa, aa, hvilken bør kun være en Bogstav,
saavel i Skrivten, som i Udtalen, og bør have sit
eget rigtige Navn.
Bogstaverne, veed man, er enten 1. Vocaler,
som uden Hjelp af en anden Bogstav udsiges, og
har sit Navn i sig selv, eller 2. Consonanter, som
maae tage en Vocal til Hjelp, om de skal udsiges.
- Vocalerne bør være 9. nemlig: a, aa, æ, e, i, o, ø, u, y.
- Nogle mene vel (fornemmelig Tydske) at der er kun 6 egentlige Vocaler: a, e, i, o, u, y; dærimod anseer, aa, æ, ø, som Diphtonger, eller dobbelt lydende Vocaler, som dog er urigtigt; thi aa, æ, ø, kan snart være lange, snart korte, ligesaa vel som de øvrige; derfor maae ingen tænke: at aa er det samme, som to sammentrækkede aer, æ det samme som a og e, ø det samme som o og e; men de ere simple, rene Vocaler, som man af deres enkelte Lyd, naar de med Consonanterne sammensættes, vel kan høre.
Mærk:
