Side:Ær det Fårnuftigt at have Religion.djvu/157

Denne siden er korrekturlest
    1. Slags: s. Meel, viis &e. snart sætter man e til: s. Hoer, Foed, Bye &c. nu ijæn kun en Vokal: s. Bog, Lyd, ud. Vad fⱥrⱥrsager dæt andet ænd Vanskelighed? Da man av Meningen kan fⱥrstⱥe de Ord, sⱥm skrives kun mæd en Vokal, sⱥ kan man, jo ⱥk fⱥrstⱥe de øvrige; ⱥk dærfⱥr bør kun skrives en Vokal: s. Mel, vis, Hor, Fod, By &c.
      Mærk:
        Dæt var bæl ikke utjænlig, at man (fⱥrnæmmelig fⱥr Børn ⱥk Fræmmedes Sjyld) havde et Tægn, vorved man kunde sjille en lang Vokal fra en kⱥrt, vor dæt syntes nødvændig: vilket kunde allene bestⱥe i en liden Punkt, sⱥm man satte under dæn lange Vokal. Dæt burde fⱥrnæmmelig sjee i. de Ord, sⱥm har en Bemærkelse, nⱥr Vokalen er lang, mæn en anden, nⱥr dæn ær kⱥrt: sⱥm i de Ord: Vis, Læg, Fⱥr, Hør, Klister &c. Dætte Tægn kunde væl ⱥk undertiden i visse andre Ord vsre førnøden; dog sⱥm førhæn sagt, fⱥrnæmmelig. fⱥr Børn ⱥk Fræmmede. Man kan hærvæd mærke, at Vokalen, sⱥm i Simplex ær lang, taber ⱥfte sin lange Tone i Composita ⱥk Derivata, sⱥm væl kan høres i de Ord: Løs, løsne. Bog, Bogstav. Rød, rødme. Tid, altid: ⱥ. a. fl.
    2. I de Ord, vor e i Ænden æy hørcs, æller vor dæn kan unværes, bør dæn æy hæller skrives: for Æx. i de Ord, Kjole, Tjænere, Ekonomie, Liberie &c. behøves e æy i Ænden; untagen dæt kunde være i Poesien.
      Mærk:
        Jæy tør væl næppe unlade, fra dænne Regel at untage Præs. Infin. Act. vor e bør skri-