ⱥndelige æller i dæt, sⱥm angⱥr Religionen, vor man dog bør jøre de visseste ⱥk sikreste Skrit. Mange mener, at de jør Gud ⱥk Religionen en Tjeneste dærmæd, at de fⱥrkater Fⱥrnuften, sⱥm noget høyst skadeligt, ⱥk antager sⱥm et himmelsk Sprⱥg jivet av Gud sælv: man bør tage Fⱥrnuften fangen under Troens Lydighed. Ændsjønt nu mange redeligsindede Mænnesker i en god Mening dog av blind Nidkjærhed anfører ⱥfte disse Ord, sⱥ findes de aldeles æy i Bibelen, bør æy hæller av nogen antages, ti dæn Sætning ær æy rigtig. Paulus siger: 2 Korint. 10, 5. Vi tager al Tanke (sⱥm vil ⱥphøye sig imod Guds Kundskab) til Fange under Kristi Lydighed; vilket ær langt andet, ænd at tage Fⱥrnuften fangen. Fⱥrnuften bør være Tankernes Dⱥmmer, ⱥk have fuld Frihed at antage dæm, fængsle æller frilade dæm, ⱥk Mænneskets Villie bør bekvæamme sig til at underkaste sig Fⱥrnuften, ⱥk i Værk sætte dæns væl udtænkte Dⱥm, sⱥ vil dæt gⱥ væl. Dæt ær væl sⱥ, at Fⱥrnuften ⱥfte kan tage Fæyl av Mangel pⱥ Ⱥplysning, vilken Mænnesket just bør søge; dog har de fleste i vⱥre Lande sⱥ vit Ⱥplysning, ændsjønt de ær onde, at Ordsprⱥget passer sig pⱥ dæm: Scio meliora proboqve, deteriora seqvor: Jæv ved dæt bædre ⱥk samtykker, jæy følger dæt værre.
§. 8 Langt bædre jorde man mæd at antage
dænne Sætning: Vi bør bruge Fⱥrnuften til Troens
Lydighed: Vi bør ved Jælp av Fⱥrnuftens sunde
Betragtning ⱥk Dⱥm bortkaste æller fængsle de
dⱥrlige Tanker ⱥk egne Griller, sⱥm kjødelige Bejæringer,
urigtige Vaner, værdslige Tillⱥkkelser, ugrundede
Fⱥrdⱥmme, egensindige Fⱥrsætter, falske Følelser
ⱥk en utæmmet Egen-Villie vil fⱥrestille ⱥs, ⱥk fⱥrføre
ⱥs til at handle tværtimod Fⱥrnuftens sunde ⱥk
modsigende Ⱥverbevisninger. Væl kan man sige:
