sig med Mad og Drikke. Engang paa Hjemveien fra Kirken blev han overvældet af Mathed. Forgjæves saa han sig om efter et Vandløb for at lædske sin Tørst. „Gud give, jeg dog havde noget at drikke!“ sukkede han, idet han satte sig ned paa den tørre Bakke. Neppe havde han sagt det, før han sank hen i en let Slummer. Da han vaagnede, var der af den haarde Klippe fremvældet en Kilde med det reneste og klareste Vand, hvormed han kunde slukke sin Tørst.
Beskrivelse over Setesdalen, indsendt 1811 til Kommissionen til Oldsagers Opbevaring i Kjøbenhavn af Sogneprest til Egersund P. L. Lund (Afskrist i Kildeskriftfondets Samlinger No. 197).
Paa Gaarden Skjeldsø i Søndeled i Nedenes Amt levede der langt oppe i Tiden en gammel Kvinde, som kaldtes „Hellig-Thurid“ (Helligtøri) og havde faaet dette Navn for sin Gudfrygtigheds Skyld. Endnu viser man et Par flade Stene, som kaldes „Hellig-Thurids Heller“. Om hende fortælles der, at hun en Vaar gav bort alt sit Saakorn; sine egne Agre lod hun blot pløie og harve, men havde intet at tilsaa dem med. Men da de andres Agre grønnedes, grønnedes hendes med, og da Høsten kom, stod Agrene ligesaa kornrige, som om der havde været saaet. Naar hun manglede Baad til at sætte over Fjorden med, tog hun sin Bagstehelle til dette Brug; den flød med hende. Engang da hun var kommet lidt udpaa, begyndte Hellen at synke under hende; da mindedes hun, at hun var gaaet forbi et Ax paa Veien uden at tage det op. Hun roede øieblikkelig i Land, gik hen og tog Axet op; siden kunde Hellen flyde igjen som før.
Tallak Lindstøl, Stamtavler fra østre Nedenes S. 390.
