Side:Øverland - Af Sagnet og Historien.djvu/182

Denne siden er ikke korrekturlest

Reisendes Opmerksomhed. Ogsaa til Trondhjem og til Hedemarken blev han hentet som Bygmester. Om Vinteren drev han Smedehaandverk, Støberi og Fabrikation af Slæder og Kaner. I fremrykket Alder lagde han sig efter Brobygning, og den største Del af de Broer, som opførtes i Guldalen i Slutningen af forrige Aarhundrede under den gjennemgribende Omlægning af det nordenfjeldske Veisystem, som foretoges af Generalveimester Krohg, blev byggede af ham selv eller under hans Opsyn, ligesom hans Broer afgav Model for en hel Mængde andre.

Hans største Bygningsarbeide var dog Opførelsen af Røros Kirke, der bekostedes af Verkets Participantskab og indviedes den 15de August 1784. Han byggede paa den i henved tre Aar, og Kirken kostede over 23 000 Rdr., da den stod færdig.

I 1769 var Svend Aspaas af Participantskabet sendt ned til Kongsberg for at lære Grube- og Hyttebygning, og efter Hjemkomsten forestod han samtlige under dette Fag henhørende Arbeider ved Rørosverket, ja toges ogsaa jevnlig med paa Raad, naar et eller andet større Byggeforetagende skulde sættes i Gang ved de andre nordenfjeldske Bergverker. For Meldalsverket konstruerede han saaledes et Pumpeverk, der dreves af tre Heste. Dette, der kostede 2000 Rdlr., besparede aarlig to Tredieparter af de Omkostninger, som før medgik til at holde Gruberne læns for Vand. En lignende Indretning blev senere hen indført paa Foldalsverket.

Ved Siden af denne Opfindelse, der af kyndige Mænd omtales som enestaaende i sit Slags, gjorde Svend Aspaas forskjellige andre. For Generalveimester Oberst Krohg opfandt han en Veimaaler, der saa ud