det paa en Søndags Aften med disse Ord: „Jeg tager dig i Djævelens Vold!“ da han strax fik Fanden at se udi Lignelse som et Menneske og stort som et Spædbarn, ganske sort. Derefter tog han et Æg af et Svalerede, og oversmurte samme Græs med Blommen af Ægget, da det, som tilforn var grønt, blev rødbrunt. Djævelen gik og i denne Lignelse for ham de 3de Gange, han, som forhen tilstaaet er, stjal fra Ole Stee, Gulbrand Ellestad og Alf Rødvang, og da han satte Græsset paa Laasene, saa stod Fanden ved hans Fødder, saa sprang Dørene op med en forfærdelig Smeld. Og paa det at Retten skal erfare, at han nu har bekjendt Sandhed, saa vil han obligere sig til næste Thing, naar han har forsynet sig med Græsset, at oplukke hvilket Laas, Retten vil anvise ham, uden nogen Nøgle. Han har ellers et saadant Græs hjemme, hvor han bor, som er tillavet, og hvormed han vil vise det, han nu har bekjendt. Græsset ligger paa Bunden i en lang Kiste, som staar i Koven.
Anden Dag næst efter blev Retten atter sat paa Thingstedet Einang med forbemeldte Lagrette, da næst forhen indførte Sag atter blev foretaget, og Delinkventen Ole Haldorssøn atter fremstillet for Retten, efter at han under vedbørlig Vagt udi næst afvigte Nat havde afhentet fra sin paaboende Plads det bekjendte med Svaleæggeblomme bestrøgne Græsstraa, hvilket Græs han nu for Retten anviste, og hvormed han efter Rettens Anvisning uden Nøgle eller andre Instrumenter oplukkede 2de ganske i Laas lukkede Skabdøre, saa at de uden nogen synderlig Bevægelse ligesom af sig selv opgik, da han alene fatte Græsstraaet udi Nøglehullet og derudi tillige blæste med Munden; men hvad Ord han dertil brugte, hørte ikke Retten.
