Side:Øverland - Illustreret Norges Historie 4.djvu/218

Denne siden er korrekturlest
168
Norges Historie

der var optraadte som Biskop Henriks Forbundne. Blandt dem, som gik i Junker Jakobs Tjeneste, var den dygtige Sømand Didrik Pining, der synes at have tilhørt en af de mindre vestlandske Adelsfamilier. Didrik havde i Kong Kristierns senere Regjeringsaar indehavt en Forlening paa Island, hvor der paa denne Tid gik temmelig lovløst til, navnlig paa Grund af de Hjemsøgelser, engelske Fiskere og Handelsmænd anrettede saavel der paa Øen som i de nordlige Farvande overhovedet. I 1465 var der i Hamburg sluttet en Overenskomst mellem Kristiern I og Kong Edvard IV af England, gaaende ud paa, at ingen Engelskmand under Dødsstraf maatte understaa sig at drage paa Fiske eller Handelsfærd til Island uden den danske Konges Tilladelse. Ikke desmindre kom nogle Skibe fra London og Bristol derhen et Par Aar efter, og da Øens Hirdstjore Bjørn Thorleifssøn vilde vise dem bort, satte Besætningerne sig til Modværge, dræbte ham selv og satte Ild paa hans Gaard. Til Gjengjæld lod Kong Kristiern beslaglægge et Par i London og Bristol hjemmehørende Skibe, som just laa i Sundet, og solgte Ladningen. Dette havde igjen til Følge, at den engelske Konge øvede Gjengjæld mod Hanseaterne i England, ret som om disse havde havt nogen Andel i de Skridt, Kongen havde taget. Mellem Kongen af Danmark-Norge og Englænderne udbrød der nu et Slags Kaperkrig, som dog ikke gik ud over halvprivate Skjærmydsler. I denne Kamp udmerkede Didrik Pining sig, og naar han i 1484 gik i Junker Jakob af Oldenburgs Tjeneste, var det kun for at optage Kaperierne i en større Maalestok. I de norske Havne i Viken havde Junker Jakob, Didrik Pining og deres Fæller, blandt hvilke der nævnes en Lüneburger, Zander Hoboden, og en vis Pothorst, et Tilflugtssted, saa længe det varede. Kong Hans blev nemlig snart nødt til at paalægge sin Fætter at ophøre med sine Bedrifter, men da han under kongeligt Leide skulde drage til Danmark, sandsynligvis for at underhandle med sine Modstandere, døde han underveis i Nærheden af den norske Kyst. Med hvilken Tilfredsstillelse de hanseatiske Kjøbmænd modtog Budskabet om hans Død, udmaler sig kraftigen i en Krønikeskrivers Ord: “Han døde i Norge, og en Skare af Djævle førte ham i Triumf til Helvede“. Allerede før Junker Jakobs Død synes Didrik Pining at have skilt Lag med ham og begivet sig ud paa en længere Færd. Om Sommeren var han nemlig nede i den spanske Sø, hvor han opsnappede nogle værdifulde Skibe, som han bragte til Kjøbenhavn til Hansestædernes store Fortrydelse, da de vel vidste, at det var dem, som kom til at betale den hele Leg, hvor meget de i Virkeligheden end havde lagt an paa at forhindre Kaperierne.

Om Sommeren 1484 (11te Juli—6te August) førtes der af Udsendinger fra 6 nordtyske Byer Forhandlinger i Kjøbenhavn om Privilegiernes Fornyelse. Men herpaa vilde Kongen ikke indlade sig, før han havde sat sig ind i, hvad hans Forgjængere havde tilstaaet dem. Alt, hvad han vilde gaa ind paa, var, at de tyske Kjøbmænd indtil April Maaned det næste Aar fik besøge