fra Olufsborg af. Tilsidst besluttede Otte Rud at hjemsøge Borgen Juleaften 1504. Ved Midnatstider trængte han over de ubevogtede Mure og stod, uden man vidste noget af hans Færd, midt inde i Borgestuen, hvor Nils’s Mænd sad ved Juleøllet. Den Scene, som her paafulgte, trodset enhver Beskrivelse. Men i Tummelen slap Nils Ravaldssøn op i et Taarn, hvorfra han forsvarede sig med Sværd og Stenkast til den næste Dag, da han ikke orkede mere og maatte overgive sig. Strax efter blev han syg og maa i Løbet af den paafølgende Vaar være afgaaet ved Døden, efterat han, uvist paa hvilken Maade, igjen var kommen paa fri Fod. Hans
Godser blev ham imidlertid fradømte og skjænkede til Otte Rud. Senerehen gav de Anledning til alvorlige Retsstridigheder mellem Hr. Ottes og Nils Ravaldssøns Arvinger. Ottilia synes at have overlevet sin Mand i henved 30 Aar.
Det samme Forfald og Nedgang, som viser sig i de norske politiske Forhold i Kristiern I’s Regjeringstid, ytrer sig ogsaa paa sorskjellig Vis inden den norske Kirke, hvorover Kongen snart tilvendte sig den største Indflydelse. Saaledes erholdt han efter Optrinene med Marcellus og Henrik Kalteisen
46. Kristiern II’s Turnerhjelm. I Stockholms Rustkammer.