Side:Øverland - Illustreret Norges Historie 4.djvu/238

Denne siden er korrekturlest
186
Norges Historie.

holdt sit Indtog, blev han venskabelig modtagen, da Kongen troede i den smidige Italiener at have fundet et høveligt Redskab til at faa Paven til at anerkjende hans Ret til Sveriges Throne. Men da Justiniani kom til Rom, formaaede han her intet at udrette, og Kong Kristiern afskedigede ham derfor som Gesandt. Justiniani, der aldrig synes at have været tilstede ved sit Bispesæde, blev allerede i 1459 anbragt i et andet Embede. Den merkeligste Begivenhed i den norske Kirke i denne Tid var utvivlsomt det Klosterbytte, Munkelivs Birgittinere i Bergen omtr. 1460 midlertidig foretog med Cisterciensermunkene paa Hovedøen ved Oslo. Sandsynligvis stod denne Bopælforandring i Forbindelse med Munkelivs Klosters Brand og den Tid, dets Gjenopførelse medtog. Omkring Aar 1480 flyttede Konventerne igjen tilbage, hvert til sit Kloster. De talrige Gavebreve, som søndenfjelds udstedtes til Birgittinerne i Hovedøen, vidner tilstrækkelig om, at i økonomisk Henseende var denne Bopælforandring særdeles indbringende for dem.

Om Olaf Throndssøns Virksomhed som Erkebiskop er der meget lidet at sige i de 15 Aar, han levede efter virkelig at have tiltraadt det Embede, hvortil han i 1450 var bleven valgt af Kapitelet. Han maa have staaet ikke lidet under sin norske Forgjænger Aaslak Bolt baade som Politiker og Kirkefyrste. Saaledes er der ingen Konciliebestemmelser levnede fra hans Tid, og det tør hænde, at dette har sin Grund i, at der ikke har været holdt noget norsk Provincialkoncilium i hans sidste Leveaar. For Nidaros’s Domkapitel maa han i verdslig Henseende have været en meget nyttig Mand, men paa samme Tid maa han tillige have benyttet Anledningen til at skaffe sine Frænder den størst mulige Indflydelse. I 1473 oprettede han saaledes et Præbende ved Throndhjems Domkapitel, kaldet de fire Doctorers Præbende, hvis Gods imidlertid efter 70 Aars Forløb skulde falde tilbage til hans Æt. Vistnok var en saadan Disposition ikke den første af denne Art her ved Kapitelet; men den maa i en væsentlig Grad have været bestemmende for det følgende Erkebiskopsvalg, ligesom den ogsaa sikrede Erkebiskopens nærmeste Frænder Embedsstillinger, der i Indflydelse og Indtægter maa have kunnet maale sig med mangen Sysselmands. Henimod Katholicismens sidste Tider i vort Land synes Erkebiskopernes Slægtninge og Tjenere efterhaanden at have dannet en selvstændig Klasse dels som Frimænd, dels som Sædesvende, skjønt det Forhold, hvori disse stod til Erkestolen endnu neppe er bragt aldeles paa det rene.

Paa Nordmøre og i Romsdal hvor Nidaros’s Erkestol dels ved Kjøb, dels ved Gaver havde erhvervet sit betydeligste Jordegods, finder vi paa Olaf Throndssøns Tid dennes Broder Ivar Throndssøn som Forvalter af dette. Da Olaf Throndssøn i Slutningen af 1474 var afgaaet ved Døden, kan Kapitelet neppe have været i Tvivl om til hans Eftermand at vælge Ivars Søn Gaute, der i sin Ungdom havde studeret ved Rostocks