Begyndelsen af det 13de Aarhundrede gik over til at blive en Munkeorden, var et Slags Johannittere og Tiggermunke, der drev vidt omkring. I Norden blev Ordenen først kjendt i Aaret 1403, da en af Brødrene optraadte som Afladskræmmer og Mirakeldoktor i Vadstena, hvor han fandt stor Tilslutning. I Hamar synes Ordenen tidlig at have slaaet sig ned og faaet et Kloster og Hospital oprettet. Sandsynligvis har det været fra dette Nybygge, den i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede kom til Bergen.
Her havde Kongen og Rigsraadet (det vil vel sige Biskoperne) foretaget en Udrensning af Nonneseter, hvis Beboersker, der tilhørte Cistereiensernes eller Bernhardinernes Orden, havde begaaet de værste Udskeielser. Kun enkelte af de ældre Nonner, der var mindre skyldige, tillodes at bo i Klosteret under Opsyn af Birgittinerne i Munkeliv, som synes at have faaet sig Nonneseter overladt. Siden tog Antoniusbrødrene det forladte Kloster i Besiddelse, men først i 1507 blev det dem formelig overdraget. Klostervæsenets gode Tid var imidlertid ogsaa i Norge tilende, og ligesaa lidet, som Antoniusbrødrene kom til at spille nogen iøjnefaldende Virksomhed her tillands, skulde de længe faa Lov til at hygge sig i sin nye Bolig.
Gaute Ivarssøn maa være bleven en meget gammel Mand. I henved 36 Aar beklædte han Nidaros Erkestol, og det er tydeligt, at Aarenes Tryk maa have gjort sig sterkt gjældende hos ham, navnlig i hans sidste Leveaar. En Støtte tør han dog have fundet i en ung haabefuld Mand, der vistnok har tilhørt hans Slægt, og som ialfald for en Del havde faaet Understøttelse af Throndhjems Domkapitel til sine Studeringer i Udlandet. Det var den siden saa navnkundige Olaf Engelbrektssøn.
Efter Overgivelsen af Stockholms Slot var Dronning Kristina tvertimod Kapitulationens Bestemmelser bleven holdt tilbage i Sverige i Fangenskab, og hendes svenske Undersaatter lod hende stundom endog lide Mangel paa det nødvendigste til Livets Ophold. Det danske Rigsraad klagede herover og mente, at det var Topmaalet af al Ugudelighed, at kristne Undersaatter holdt sin af Kirken indviede og salvede Dronning som en Fange og borte fra hendes rette Herre og Husbonde. Herpaa blev Svenskerne ikke Svar
