18 Ugers Beleiring Borgholms Slot paa Øland, og Kalmar Slot var nys før ogsaa faldet i Svenskernes Hænder. Saaledes havde Danmark paa en Gang mistet de faste Punkter af Sverige, som det i hele 13 Aar havde siddet inde med.
Ogsaa tillands var Krigen paa flere Punkter bleven gjenoptaget. Bønderne i Smaaland sluttede vistnok en “Bondefred“ med Bønderne af Blekinge og Skaane; men paa samme Tid opsagde Aake Hanssøn og Ture Jenssøn Stilstanden mellem Vestergøtland og Skaane og Halland. Under det Indfald, Aake umiddelbart efter gjorde i Skaane, blev han imidlertid i Aasbo Hered, paa et Sted, som kaldes Fantehullet, overrumplet af Tyge Krabbe, Høvedsmand paa Helsingborg, og nedhugge med den største Del af sine Mænd (27de August 1510). Noget senere (Januar 1511) foretoges der fra Norge af under Kristierns Anførsel et Indfald i Vestergøtland.
I Krigens to tidligere Aar hører vi intet fra den norske Grænse; men deraf har man ikke Ret til at slutte, at alt her har været stille. Tvertimod ses Kong Kristiern at have foretaget forskjellige omfattende Anstalter til Landets Forsvar, skjønt han paa sine Steder mødte Vranghed og Uvilje. Henimod Aarets Udgang samledes der i Egnen om Baahus et Udbud af Bønder og en Del skotske Leiesvende, som selv den alt andet end dydige Ture Jenssøn kalder “ukristelige“; i det høieste kan Hæren anslaaes til 3000 Mand. Med denne Styrke faldt han som sagt over Nytaar 1511 ind i Vestergøtland, som paa det nærmeste var forsvarsløst, plyndrede og brandskattede Skara og Jønkøping samt truede Østergøtland. Did kom han dog ikke, men i Stedet gik han gjennem Smaaland og Halland mod den skaanske Grænse. Ogsaa paa denne 6 Ugers Marsch havde Kristiern havt Anledning til at lægge sine fremragende Feltherretalenter for Dagen, og ved Siden af den Raskhed og Hurtighed, han udfoldede, tog Svante Nilssøns Sendrægtighed og Raadløshed sig saa ilde ud, at hans Anseelse fik et ganske alvorligt Knæk. Den Nedladenhed og Omgjængelighed, som Kongen udviste især imod Smaafolk i de Landskaber, hvorigjennem han drog, efterlod et godt og varigt Indtryk, endda det var som Fiende, han kom, et Bevis paa, at han maa have forstaaet at age Landsknegterne, og at han i Ordholdenhed, Ædelmodighed og sand Ridderlighed maa have staaet Side om Side med den af Svenskerne saa dybt savnede Aake Hanssøn.
Under denne Krig havde Kong Hans lagt an paa at grundlægge en selvstændig dansk Orlogsflaade, som i Modsætning til det forsvundne Kystværn kunde optage Kampen med Hanseaternes kolossale Skibe. Disse hans Bestræbelser kronedes med afgjort Held, idet han ikke blot ved Nybygning og Kjøb fra Udlandet skabte en virkelig Rigsflaade, af hvilken enkelte Skibe som “Engelen“ og “Maria“ kunde rumme indpaa 500 Mand Skytter foruden Matroser og Artillerister, men ogsaa med et sjeldent Skarpblik forstod at vælge Skibshøvdinger og Flaadechefer. Med Danskerne Jens Holgerssøn
