Faderens Vegne, da Ridderskabet negtede at hylde ham paa anden Vis. Men neppe var han hyldet, før han lod de gode Herrer føle, hvem de var, og hvem han var. Tre fornemme holstenske Adelsmænd, to Ahlefelder og en Sehested havde med en Skare paa 36 Knegte feidet med Hansestæderne og kapret deres Skibe. De var nu fakkede og fik sin Dom, der lød paa Livsstraf. Man søgte at bevæge Kongen til at vise Skaansomhed, da de jo var Adelsmænd. Men han svarede: “Adelsmand er kun den, som opfører sig som Adelsmand;“ dermed lod han Dommen fuldbyrde.
Trefoldigheds Søndag, 11te Juni 1514, blev Kristiern kronet som Danmarks Konge i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Derpaa begav han sig, ledsaget af det danske Rigsraad, i den følgende Maaned opover til Norge, hvor han antagelig paa Olafsdagen, 29de Juli, i St. Halvards Kirke i Oslo blev kronet som dette Lands Konge. Kroningsakten forrettedes sandsynligvis af Throndhjems Erkebiskop Erik Valkendorf, der ved denne Anledning optraadte med respektbydende Pomp. Hans Følge talte ikke mindre end 140 Mand, en Optræden, som ovenikjøbet maa siges at have været beskeden, da t. Ex. Aaslak Bolt paa sine Nordlandsreiser pleiede at have 200 Mand i sit Følge. I Forbindelse med Kroningen stod ganske vist Ridderslag og Ridderspil, hvorom vi dog ingen Besked har. Saavel før som efter Kroningen ses Kongen at have været fuldt optaget med Regjeringsanliggender, Konfirmation af ældre Rettighedsbreve og Udstedelse af nye Forordninger. En, som var tilstede ved Kroningen, har ogsaa udtalt, at Kongen “daglig sad paa Thinge, hørte og dømte i Retstrætter saavel mellem Bønder som Adelsmænd“. En Sag, som ses at have beskjæftiget Kongen, var det Forsøg, som Rostockerne nu gjorde paa at faa sine gamle Privilegier fornyede, som Kristiern i 1508 havde berøvet dem. I dette Øiemed havde de sendt et Gesandtskab med en Mester Kristian Schabow i Spidsen opover. Denne havde med sig baade Foræringer og Anbefalingsskrivelser fra de mecklenburgske Fyrster; men Kristiern beklagede, at han ikke kunde indlade sig paa at fornye Rostockernes Privilegier, da han netop havde stadfæstet de Rettigheder, han havde givet Oslo Borgere. Ogsaa Orknøernes og Hjaltlands Indløsning maa have ligget Kongen alvorlig paa Hjerte, og han aabnede i denne Anledning Underhandlinger med den skotske Regjering. Forholdene her lagde sig imidlertid hindrende i Veien, og snart gav de svenske Sager ogsaa Kongen andet at tænke paa, saa han ganske tabte de gamle norske Besiddelser af Sigte.
Den 11te Juni 1514 var ogsaa i en anden Henseende en Merkedag i Kong Kristierns Liv. Paa denne Dag blev han nemlig med den danske Stormand Mogens Gjø som Fuldmægtig i Brüssel viet til den 13-aarige habsburgske Prinsesse Isabella eller Elisabet, Keiser Maximilians Sønnedatter.
Kong Kristiern havde siden sit Ophold i Norge uden Sky fortsat sit Samliv med Dyveke, som han sammen med hendes Moder temmelig snart
