Sten Kristerssøn Oxenstierna, en berygtet og voldsom Mand, der havde Slottet Nykøping i Forlening. Umiddelbart efterat Herredagen i Telge var opløst, samlede Rigsforstanderen en Hær, med hvilken han rykkede frem mod Nykøping, tvang Sten Kristerssøn til at opgive Slottet og tog ham selv til Fange. Den samme Skjæbne ramte strax efter Erkebiskopens Fader, Erik Trolle, hvorpaa Erkebiskopen selv blev indesluttet paa Stäke Slot. Ved Nytaarstider 1517 holdtes der et Rigsmøde i Arboga, hvor Forholdet til Danmark var paa Bane, da Stilstanden snart var udløben. Man sandt det her rettest, før Krigen udbrød paany, at forsøge at faa Stilstanden forlænget paa lempelige Vilkaar ved et Møde, som i Februar Maaned var berammet til Afholdelse i Halmstad. Dog var man allerede nu paa det rene med, at Krigen var uundgaaelig. Siden gav Sten Sture en Fremstilling af Stridighederne mellem ham og Gustav Trolle, og i denne overdængede han sin Modstander med Beskyldninger for at have villet forraade Sverige til Kristiern II og for at have staaet ham selv efter Livet. For at hindre slige onde Anslag havde han derfor stængt ham inde paa Stäke, sagde han. Flere af Herrerne gik nu imellem for at faa Rigsforstanderen og Erkebispen til at prøve et sidste Forsøg paa at komme til Forlig. Et saadant blev ogsaa fristet, men mislykkedes fuldstændig hvorpaa Beleiringen af Stäke fortsattes som før.
Tiden var nu kommen, da Kristiern II troede at burde gribe ind i de svenske Forhold. Allerede rum Tid i Forveien havde han rustet sig, og om Vaaren 1517, da det i Halmstad afholdte Møde ikke havde bragt Enighed tilveie, kunde han med en Hær paa 4000 Mand og en Flaade paa 18—20 Skibe begynde Angrebet paa Sverige. Anførerne for Flaaden var den ovenfor omtalte Søren Norby, Joachim Trolle, Erkebiskop Gustavs Farbroder, og den ovenfor omtalte Karl Knutssøn, der hidtil havde opholdt sig i Sverige, men nu med Moderen var gaaet til Danmark og havde taget Tjeneste i Kong Kristierns Hær. Til Løn skjænkede Kongen ham Faderens inddragne norske Eiendomme tilbage, og Faderens Lig, der hidtil havde ligget paa Morde, blev nu jordfæstet. Hans Broder Erik blev derimod Sverige og sin Pleiebroder Sten Sture tro.
De svenske Kyster blev nu haardt hjemsøgte af de danske Krigere. Stegeholm i Smaaland blev beskudt med Brandpile og gik op i Luer. Aalandsøerne, Nyland og Viborgs Len blev hjemsøgte med Plyndring, Mord og Brand, og i Begyndelsen af August Maaned stod Flaaden ind i Stockholms Skjærgaard, hvor Gustav Trolle med Jubel hilsede dens Komme. Men da de danske en af de følgende Dage gjorde Landgang paa Ladugaardslandet, mødte Sten Sture dem ved Vedla og kastede dem efter en haard Kamp og med stort Mandspilde tilbage. Mange omkom under Forsøget paa at redde sig ved Svømning ud til Skibene. Togets Hensigt var fuldstændig forfeilet, forsaavidt Gustav Trolle og Stäke ikke var blevne undsatte.
