af Bergen 60, Biskoperne af Hamar og Stavanger hver 40, Rigshovmesteren Nils Henrikssøn til Østraat 30 o. s. v. Ogsaa Byerne maatte stille Krigsfolk, saaledes Bergen 40 og Throndhjem 30 Mand. Hertil kom, at forskjellige Paalæg som hidtil havde været ukjendte hertillands, nu blev indførte, som Trælasttold, Accise og en yderst trykkende Procentskat. Da alt dette ikke vilde strække til, maatte Kongen reise endnu større Pantelaan, end han havde gjort. I disse Aar gjorde han alvorlige Bestræbelser for at faa Island bortpantet til England eller Amsterdam; men ihvorvel baade de engelske og hollandske Kjøbmænd havde meget stor Lyst paa Øen, fandt de dog, at den Sum, Kongen forlangte, var overdreven høi, og Norges gamle Nybygge skulde saaledes forskaanes for at dele Orknøernes og Hjaltlands Skjæbne.
Ogsaa paa anden Vis reiste Kongen Penge. Da Arcemboldus i 1519 kom tilbage fra Sverige, hvor han havde gjort særdeles gode Forretninger, lagde Kongen Beslag paa alle de Penge, Kostbarheder, Levnetsmidler m. m., som han førte med sig, og vilde ogsaa have fakket ham selv, om han ikke i Tide havde reddet sig ved ilsom Flugt Han maatte nu nøies med at klage for sin Herre Paven i Rom over Kongens Griskhed.
Siden sit Giftermaal havde Kongen af Dronningens Medgift, der var fastsat til 250,000 Gylden, ikke modtaget en eneste Skilling, skjønt alle Terminer var forfaldne og Kongen støt og stadig havde purret paa sine rige Slægtninge om at gjøre sin Pligt. Han sendte da et Gesandtskab til sin Svoger Karl; men da dette kun blev afspist med vakre Ord og Anvisninger paa Fremtiden, besluttede Kongen at gribe til Midler, som han vidste ikke vilde slaa feil. Han sendte Kaperskibe ud, der gjennemkrydsede Nordsøen og opbragte de Fiskerskibe og Handelsfartøier, de kunde overkomme; alle hollandske Fartøier, som laa i de nordiske Havne, blev beslaglagte til største Fortrydelse for de nederlandske Kjøbmænd. Der var da intet andet for det nederlandske Hof at gjøre end at rette sig efter Kongens Ønske og i den nærmest paafølgende Fremtid fik han virkelig ogsaa en Del af Medgiften udbetalt.
Efter saa overordentlige Anstrængelser var det omsider lykkedes Kong Kristiern at saa en mægtig Hær paa Benene, bestaaende af nordtyske, franske og skotske Leietropper samt et Opbud af Adel og Kjøbstadsmænd. Til Overbefalingsmand ansattes Otte Krumpen til Trudsholm, som nu nævnes for første Gang, men som gjennem et langt Liv skulde staa i Spidsen for den danske Hær. Blandt Underanførerne var Nordmanden Karl Knutssøn, der i de tidligere Aar havde udmerket sig som en kjæk Partigjænger. Hærens Størrelse har man anslaaet til 20,000 Mand eller deromkring; dog er dettes Tal muligens noget for høit ansat. Ogsaa for aandelige Vaaben var der sørget. Allerede i 1517 havde Erkebiskop Birger af Lund lyst Sten Sture i Kirkens Ban; men denne Banstraale var ikke bleven synderlig paaagtet.
