Gang blev snydt for et Emne, som den kunde forlyste sig ved i det uendelige, ene og alene derved, at den fornærmede Part, Hr. Daniel Busch, var godmodig og villig nok til først at række Haanden til Forlig og Forsoning.
Den ene af de Prester, som med Stiftsprovsten sad i Retten, dengang Sagen Busch–Thulesius bilagdes, var den residerende Kapellan til Byens Kirke, Hr. Johan Cornisch, som nogle Aar tidligere havde byttet sig herhen fra Urskog. Ikke længe efter finder vi denne som Thulesius’s Modpart i den vidtløftige Sag, til hvilken de tre sidste af de anførte Notater fra Dr. Otto Holmboes Optegnelsesbog refererer sig.
Thulesius og Cornisch var tidlig komne paa en spændt Fod med hinanden. Man vilde vide, at dette hidrørte fra, at der til Konfirmationen, som den residerende Kapellan og Trediepresten sees at have forrettet paa samme Dag, indtegnede sig flere hos Cornisch end hos Thulesius. Heri skal man ikke finde noget forunderligt; thi Cornisch var en venlig og omgjængelig Prestemand, og det er jo mere, end man i Troskab mod Sandheden kunde sige om Thulesius.
Det var Hr. Thulesius umuligt at lade være at give sin Embedsbroder et og andet Slængord i Anledning af hans Elskværdighed; men det er vel at merke, at saa bitre disse end kunde falde, havde de aldrig den harske Bismag, som Følelsen af at lide Aftræk i Indtægterne gjerne giver.
