Side:Øverland - Trediepresten Ole Andreas Thulesius.djvu/26

Denne siden er ikke korrekturlest
– 24 –

Ja, hans Dumhed gik endog saa vidt, at han paa yderligere Spørgsmaal af Hr. Thulesius kunde komme trækkende med saadanne Kameler, som at der var 2 Sole og 2 Maaner paa Himmelen. For at prøve den unge Bach endda bedre paa Tænderne forelagde Hr. Thulesius ham Bogen „Sandhed til Gudfrygtighed“, som han selv havde bragt med som Lærebog. Dybt rystet over al den Vankundighed, som den unge Mand saaledes havde lagt for Dagen, havde da Hr. Thulesius paa det mest indtrængende foreholdt ham, at det var ham den skjære Umulighed at lære noget tilgagns udenad, saa længe han ikke kunde læse inden i Bog. Han lod ham derfor bringe den Hilsen med hjem til sin Fader, at denne maatte drage Omsorg for, at han blev ordentlig undervist af en Skolemester. Naar han saa havde lært at læse, kunde han komme igjen, saa skulde han (Hr. Thulesius) antage ham til Konfirmationsforberedelse; men denne Høst kunde der ikke være Tale om, at han kunde slippe frem.

Dette tildrog sig i Juni Maaned.

Nogle faa Dage, før Konfirmation skulde holdes om Høsten, stod Skræddermester Jakob Bach i Presten Hr. Thulesius’s Stue. Han vilde have sin Søn frem paa Kirkegulvet førstkommende Konfirmationssøndag. Som sædvanlig i de Tilfælde, Hr. Thulesius havde eller fik noget udestaaende med Folk, var en af hans Tjenestefolk tilstede for i fornødent Fald at kunne bedyre,