Embedsbroder, Hr. Johan Cornisch, der paa samme Tid ogsaa havde et Kuld at forberede til Konfirmation. Denne tog hans Søn straks med i Undervisningen. Der var endnu fire Maaneder igjen, til Konfirmationen skulde finde Sted, og i denne Forberedelsestid kunde Kristian Bach gjøre ret god Rede for sig, naar han blev overhørt efter Pontoppidans Forklaring. Det vil aldrig blive opklaret, om dette kom sig af, at han under Hr. Cornisch’s Veiledning virkelig gjorde saa rask Fremgang, eller om Hr. Thulesius ved sin Opfarenhed tidligere havde maalbundet ham af Skræk, naar han blev overhørt. Helst maa man vel antage det sidste. Skjønt Hr. Cornisch af og til maa have fundet sig beføjet til at formane Kristian Bach til at tage sig ordentlig sammen, om han skulde holde Følge – det skede saaledes endnu 14 Dage før Konfirmationen – er der dog intet, som tyder hen paa, at han har næret Betænkeligheder ved at lade ham slippe frem.
Den lidet velvillige Stemning, som gjensidig herskede mellem de to Sjælesørgere for Vor Frelsers Menighed, havde i Sommerens Løb fundet ny Næring. I Juli Maaned var Stiftsprovsten Professor M. A. Haberdorph pludselig død af Slag, og Hr. Cornisch var bleven beskikket til forrettende Sogneprest. Denne Konstitution opfattede Hr. Thulesius, som endnu langt senere helt til sin høie Alderdom gik med en Stiftsprovst i
