Hass og fik ham med, slog saa Døren til Sakristiet op og traadte ind. Her gik han i ilter Nidkjærhed løs paa Hr. Cornisch, idet han udtalte: „Jeg forbyder Eder at antage Kristian Bach til Konfirmation, for han er jo ganske vankundig“.
Det var et noksaa hovent Stykke af Trediepresten at tage slig paa Vei overfor Hr. Cornisch, der i dobbelt Forstand var hans Overordnede, baade som residerende Kapellan og som forrettende Sogneprest.
Men Hr. Cornisch for alligevel ikke op i Sinne for det.
„Jeg finder mig ikke forpligtet til at agte paa Eders Forbud“, svarede han paa sin sædvanlige blide Maade.
„Det hører I paa, Hass!“ sagde Hr. Thulesius. Han var dygtig morsk, da han gik ud af Kapitelet. Hass fulgte efter, og man lagde Merke til, hvor varsomt han lukkede Døren i efter sig.
Det ringede nu sammen for tredie Gang. Gudstjenesten begyndte, og idet Klokkeren læste Indgangsbønnen, stod Hr. Thulesius for Alteret. Medens den første Salme blev sunget, kom han gaaende bortefter Gangen. Han stoppede op ved Klokkerstolen og sagde til Hass: „Jeg skriver Biskopen et Brev til imorgen, og det skal jeg vise jer tilligemed en Kopi deraf, som I skal verificere for mig. Jeg venter ikke at faa høre