for med Løgn. Det blev tillige om disse oplyst, at det ene var en gammel Tyvekjærring og det andet et forfyldt og luset Fruentimmer, som Thulesius forgjæves havde bestræbt sig for at faa Folk af. Ved Dom af 26. Oktober 1780 blev da ogsaa Jyderups Ytringer erklærede for døde og magtesløse at være. For Overfaldet paa Hr. Thulesius blev Læseren allerede i Februar 1779 idømt Slagsmaalsbøder med 9 Rdlr. og Sagsomkostninger. Ved den sidste Domsafsigelse fik Jyderup i de mest utvetydige Udtryk sit Pas paaskrevet som en høist uværdig og brutal, dum og indbildsk Person.
Medens disse Sager stod for Retten, havde Jyderup ogsaa engang havt den Fornøielse at sætte Hr. Thulesius paa Døren. Det var bleven ham en dyr Spas, idet han maatte ud med en god Slump af det indkasserede Juleoffer, og det var paa et hængende Haar, han var bleven gjennembanket af et af Hr. Thulesius’s Sognebørn.
Fjorten Dage over Jul (Jan. 1779) kom Hr. Thulesius ind paa Fattighuset, hvor han sagde sig at have til Erende at tale med en derværende syg Kone. Men det er dog ikke saa aldeles utænkeligt, at han ved Siden heraf vilde sikre sig, at hans Veninder ved det forestaaende Forhør forklarede sig overensstemmende med, hvad der virkelig var passeret ved Maria Ludolfs Sygeseng. Hvo ved? Maaske har han og villet prøve Stemningen overfor Modparten.