i samme Nu fik denne, der ikke havde den mindste Respekt for Lærdom og Vigtighed, et godt Tag i Brystet paa den storsnudede Danske, som fandt det raadeligst øieblikkelig at holde sig i Skindet.
Denne Gang var det nok Fattigstuekjærringerne, som klagede, og Biskop Schmidt maatte mægle i Sagen. Jyderup slap da med en alvorlig Skrabe og maatte punge ud med 1 Rigsdaler i Bøder.
Jeg er bleven lidt varsom overfor Folkesladder, og med de Erfaringer, jeg har fra min Befatning med Fremstillingen af Hr. Ole Andreas Thulesius’s Levnetsløb og Embedsførsel, vil jeg ogsaa anbefale mine Læsere en Smule Vantro overfor de sagnhistoriske Meddelelser, som jeg til Slutning maa give tilbedste. Det er ikke muligt at kontrollere disse ved Hjælp af samtidige Brevskaber og edfæstede Vidnesbyrd. I Grunden kan der ikke anføres andet til Støtte for dem, end at det er troværdige og vederheftige Folk, som har bragt dem til Efterverdens Kundskab.
Man har Fortællinger om Prester, som har oparbeidet sig en Aargang Prædikener, som de senere bestandig holder sig til, idet de ved hvert Aarsskifte „snur Dunken“.
Men Hr. Ole Andreas Thulesius havde ikke