Rdl., der mindst svare til det Tredobbelte i vore Dage. De brændte Huse vare 330, der taxeredes til 56,761 Rdl. Kong Fredrik paabød en Extraskat i Danmark og Norge for at ophjelpe den ødelagte By[1], men Rigerne vare saa udarmede ved den lange Krig, at det kun gik smaat med Hjelpen. Kongen belønnede Indbyggerne for deres Opoffrelser ved at give Byen Oplagsfrihed paa 3 Aar, Tiendefrihed for 5 Aar paa alt det Tømmer, der paa Byens Sager skares og udskibedes, og Toldfrihed i 5 Aar paa Indførsel af Korn. Alle, som havde tjent ved Frikompagniet og vare fra Byen, erholdt indtil videre Fritagelse for Konsumtion, og Enkelte, som særlig havde udmærket sig, fik Pensioner[2].
Brødrene Colbjørnsen bleve belønnede for deres under Beleiringen udviste Tapperhed med Charakteer af Kapitainer af Infanteriet.
Kommandanten paa Fredriksten, Oberstlieutenant Brun, som havde levet i stadig Uenighed med Colbjørnsenerne og flere af Fredrikshalds Borgerskab, blev derimod fjernet fra sin Post, som overdroges Oberstlieutenant Landsberg. Brun blev sat til at oprette et nyt Regiment, hvis Garnisonssted blev Drammen; men i Begyndelsen af 1718 laa han med nogle Kompagnier af sit Regiment i Fredrikstad[3].
- ↑ Moe 48. Nøiagtig Efterretning om Extraskatten, Taxten m. m. Moe 215–248.
- ↑ Schrøder 105.
- ↑ Aarsagen til Bruns Strid med Borgerskabet og Colbjørsenerne var, at han ingen Ynder var af deres Frikorps, der var uafhængigt af ham som Øverstkommanderende, og var stødt over Colbjørnsenernes efter hans Formening ubetimelige Raad og Indgreb i Krigførelsen og maaske misundelig over den Ros, som blev Frikorpset og dets Førere til Del. I Anledning af Fordelingen af det ved Kirkebøen gjorte Bytte (S. 74) ansaa P. Colbjørnsen og Frikorpset sig forurettet og fornærmet, og da en personlig Uven af P. Colbjørnsen, Otto J. Smit, ei uden
