førte Kommandoen paa den danske Flaade i Nordsøen, med sine store Orlogsskibe ei kunde hindre den svenske Transportflaade, der kunde gaa indenskjærs, sendte han den bekjendte Søkapitain Peter Tordenskjold til Kjøbenhavn for at faa nogle mindre Krigsfartøier, hvormed han kunde hindre de Svenske i at naa Fredrikshald. Imidlertid forlod den svenske Transportflaade Gøteborg og nærmede sig den norske Grændse. Med 4 Skibe, besatte med 116 Kanoner, og 3 Galeier ilede Tordenskjold efter. Da han kom til Hvaløerne, fik han Underretning om, at den hele Transportflaade var kommen til Dynekilen, 3 Mil søndenfor Fredrikshald, og laa der for Modvind.
Dynekilen, som gaar dybt ind i Landet, er ingensteds bredere end 160–180 Skridt, og det lange Indløb er saa trangt, at et enkelt Skib kun med Nød kan manøvrere. Midt i Mundingen laa desuden paa en Holme et Batteri med 6 Tolvpundinger. At angribe de Svenske i denne stærke Stilling var et farligt Vovestykke; men Hr. Peter Tordenskjold var en Vovehals. Da Vinden,var god, og han desuden havde hørt, at de svenske Officierer samme Nat vare i Bryllup paa Gaarden Dyne, besluttede han at angribe den svenske Transportflaade, som førtes af Schoutbynacht Olof Strømstjerna og forsvaredes baade af Krigsskibe, Landtropper og et Landbatteri.
Ved Daggry den 8 Juli seilede Tordenskjold ind i Skjærgaarden og kom saa uventet, at han med sine Skibe uden Tab passerede det lange smale Indløb til Havnen. I Spidsen seilede Tordenskjold selv paa Fregatten Hvideørn, fulgt af sine modige Staldbrødre. Da han var kommen ind i Havnen, modtog han med Ro en varm Velkomsthilsen fra Batteriet paa Holmen, en Stykpram, 11 Galeier og Halvgaleier og nogle Skjærbaade; men da han havde faaet bragt sine Skibe i den ønskede Slagorden, lod han det ei mangle paa Svar. Fra Klokken 8 til 11 om
