dristigt Angreb paa Gøteborg, som mislykkedes og den 19de Juli angreb han efter Overlæg med den kommanderende General i Norge, Wedel, Strømstad, som Carl havde ladet stærkt befæste, da han vilde gjøre det til Oplagssted for sin Krigshærs Fornødenheder under et paatænkt nyt Angreb paa Norge. Det var derfor en Sag af høi Vigtighed for Wedel at faa Fæstningsværkerne ødelagte. Tordenskjold angreb med sædvanlig Uforfærdethed og Heltemod; men denne Gang forgjeves. Strømstads Forsvar havde Carl betroet til den prøvede Generalmajor Johan Gjerta[1] med det udsøgte nye Grenaderregiment, som bestod af prøvede gamle Krigsfolk. Disse gjorde Tordenskjold en saa klog og udholdende Modstand, at han, selv saaret af 2 Kugler, og med Tab af 96 Døde og 246 Saarede, med uforrettet Sag maatte vende tilbage[2]. Følgen var, at han mistede Kommandoen i Nordsøen, som overdroges til Viceadmiral Rosenpalm, der vel Intet tabte, men heller Intet udrettede.
Den 30 Mai 1718 nedlagde General Wedel sin Post som kommanderende General, da hans Bestræbelser for at sætte det norske Forsvarsvæsen paa en bedre Fod fandt Hindringer, især hos de danske Magthavere.
Lützow fik derpaa i Juni atter Overkommandoen. Næstkommanderende blev Grev Sponneck, der fik Anførselen over det Armekorps, som besatte Grændsepasserne og fornemmelig Tistedalselvens vestlige Bred.
