Carls Plan mod Norge var at erobre Fredriksten,
som derpaa skulde sprænges i Luften tilligemed Kongsvinger
og andre Befæstninger langs Grændsen. Den
prøvede Carl G. Armfelt skulde med den finlandske
Hær bemægtige sig Throndhjem, som med Akershus og
Christiansand strax skulde tages i Besiddelse og indrettes
som svenske Landshøvdingdømmer, ligesom Carl X gjorde
med Skaane, Halland og Bleking. Kunde man ikke i en
Hast bemægtige sig Bergenhus og de nordenfjeldske Fjeldbygder,
skulde man lade de fattige Folk være; thi Trangen
til Korn, Salt og Mere vilde snart bringe dem til
Underkastelse, især naar en svensk-russisk Flaade afskar
Tilførselen. Fremfor Alt skulde man, eftersom Landet
indtoges, uddrive alle Danske og Dansksindede, indsætte
svenske og norske Embedsmænd om hverandre og tillige
ansætte Nordmænd i Sverige. Begge Lande skulde styres
efter fælles Love[1].
Denne Gang havde Carl, inden han rykkede ind i Norge, sørget for at udruste sin Hær med Kanoner og øvrige Krigsfornødenheder. Den 30 April 1718 vare allerede 23 Skibe med alle Slags Krigsfornødenheder ankomne til Strømstad. For at undgaa Faren ved at sende disse Sager søveis, besluttede Carl at føre dem landveis fra Strømstad til Idefjorden. For derpaa sikkert at faa Alt ført videre til Fredriksten, maatte han ligeledes skaffe sig en Flaade paa Idefjorden, som kunde maale sig med den der liggende norske, der bestod af 17 Prammer, Galeier og Chaluper.
Ligesom de Norske i 1717 havde transporteret nogle mindre Krigsfartøier ind i Idefjorden nordenfra fra Rosneskilen til Knivsø, en Mil overland, tildels efter Foranstaltning af Fredrikshalds Borgere; da Idefjorden var
- ↑ Handl. rør. Skandinaviens Hist. VII 241.
