Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/122

Denne siden er ikke korrekturlest
–109–


stængt ved Svinesundsbroen og Sundsborg[1], besluttede Carl nu at gjøre det samme søndenfra, skjønt Veien baade var længere og besværligere. Under Ledelse af den dygtige Generalkvartermester von Dalheim og den berømte Bergassessor Svedenborg lykkedes det de Svenske i Løbet af 7 Uger at faa 16 Galeier (en 17de blev staaende fast) og nogle Smaafartøier førte fra Strømstadbugten til Pilegaardene ved Idesjorden. De bleve strax den 7 Juli angrebne af den lille norske Flaade, men da de Svenske vare overlegne i Antal og kjæmpede i Overværelse af Kongen og hele Generalitetet, og desuden understøttedes af et Landbatteri, fandt de Norske det raadeligst at trække sig tilbage igjen, hvilket skede i god Orden og med ringe Tab. Den 22 Juli blev Kapitainlieutenant Walter Jansen af General Lützow beordret igjen at angribe de Svenske. Det skede efter de tilstedeværende Generalers og Andres Udsigende med Tapperhed og Dygtighed, men Fienden var for stærk til at det kunde lykkes de Norske at blive Herrer over Idefjorden, skjønt endnu et Par Sammenstød fandt Sted. Kommandør Paulsen havde Overanførselen over den lille norske Flaade.


Trettende Kapitel.


Armfelts Angreb paa det Nordenfjeldske 1718[2].

Medens Carl med en slagfærdig Hær nærmede sig Fredriksten, rykkede General Carl G. Armfelt, som med

  1. Schrøder 92. Garde II 381. Top. Journ. IV 57.
  2. Kilder til dette Kapitel:
    1. J. W.Klüwer. Et Øienvidnes Beskrivelse af den svenske Armees Tog under Generallieutenant