stængt ved Svinesundsbroen og Sundsborg[1], besluttede
Carl nu at gjøre det samme søndenfra, skjønt Veien baade
var længere og besværligere. Under Ledelse af den dygtige
Generalkvartermester von Dalheim og den berømte
Bergassessor Svedenborg lykkedes det de Svenske i
Løbet af 7 Uger at faa 16 Galeier (en 17de blev staaende
fast) og nogle Smaafartøier førte fra Strømstadbugten
til Pilegaardene ved Idesjorden. De bleve strax
den 7 Juli angrebne af den lille norske Flaade, men da
de Svenske vare overlegne i Antal og kjæmpede i Overværelse
af Kongen og hele Generalitetet, og desuden understøttedes
af et Landbatteri, fandt de Norske det raadeligst
at trække sig tilbage igjen, hvilket skede i god Orden
og med ringe Tab. Den 22 Juli blev Kapitainlieutenant
Walter Jansen af General Lützow beordret igjen at angribe
de Svenske. Det skede efter de tilstedeværende Generalers
og Andres Udsigende med Tapperhed og Dygtighed,
men Fienden var for stærk til at det kunde lykkes de
Norske at blive Herrer over Idefjorden, skjønt endnu et
Par Sammenstød fandt Sted. Kommandør Paulsen
havde Overanførselen over den lille norske Flaade.
Medens Carl med en slagfærdig Hær nærmede sig Fredriksten, rykkede General Carl G. Armfelt, som med
