Regiment, stod i Holtaalen med 6 Kompagnier, for det Tilfælde at Fienden skulde rykke ind over Røraas. Oberst Mühlenphort blev beordret til Størdalen med 5 Kompagnier, Major Schønberg til Meraker med 2 Kompagnier, om Fienden skulde bryde ind gjennem Meraker, og Major F. Brun blev stillet ved Burum, Mil Sydvest for Stene, med 2 Kompagnier. Oberstlieutenant Dietrichs stod i Tydalen med 2 Kompagnier og Major Christian Charlotte Amalia Huitfeldt med sit Kompagni i Snaasen[1]. Vicestatholder Kragh udstedte den 24 Sept. 1718 fra Christiania trykte Plakater, hvori han formanede Thrønderne til Troskab og advarede dem mod at lade sig lokke til Affald ved Armfelts fagre Løfter eller Trusler.
Armfelt rykkede, som fortalt, med sin samlede Styrke ind i Værdalen. Han laa nogle Dage stille ved Færen Vand og holdt de Norske i Uvished, om han vilde rykke videre ind i Værdalen eller i Størdalen. Ved Gaarden Indalen havde de Norske for at dække Indgangen til Værdalen opkastet en lang og stærk Forhugning fra Værdalselven lige mod Fjeldet. Armfelt rykkede mod samme med sine Fodfolk, medens han lod sit Rytteri ad en anden Vei, som Nordmændene ansaa for ufremkommelig og derfor ei havde besat, omgaa de Norskes Stilling. Det naaede lykkelig og ubemærket Tromsdals Bro, Syd for Stene
- ↑ Sognepresten i Snaasen Magister Niels Muus havde allerede 20 April givet Indberetning om, at han ved sine „Kundskabere“ var underrettet om, at 5000 Mand vare ankomne til Jæmteland. De Svenske, som havde ham mistænkt for at staa i Forbindelse med en svensk Prest, lode ham bortsnappe ved deres berømte Partigænger Långstrøm. Den 76aarige Mand førtes til Stockholm, hvor han et Aarstid holdtes fangen. Han vendte derpaa tilbage til Snaasen, hvor han, efter at have været Prest i 64 Aar, døde 95 Aar gammel 1737.
