Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/139

Denne siden er ikke korrekturlest
–126–


I den Tid de Svenske laa paa Røraas, kom Rygtet did, at de søndenfjeldske Skiløbere vare i Anmarsch, hvorfor 250 Ryttere sendtes sydpaa for at iagttage deres Foretagender. Ved denne Leilighed fandt flere Sammenstød Sted, hvoraf det varmeste var ved Øverby i Tyldalen, hvor 2 svenske Dragoner bleve skudte og 10–12 saarede, hvoriblandt Ritmester Steinmann, der fik sin Hest skudt under sig. Af Skiløberne bleve ogsaa nogle saarede og en fangen.

„Der maa ellers meldes,“ siger en Samtidig, „til de søndenfjeldske Skiløberes og deres Officierers, Kapitain Bondes og Lieutenant Michael Meldahls Berømmelse, at de i Krigens Tid opførte sig meget tappert og vare en virkelig Skræk for de Svenske. Saa længe de Svenske laa ved Værket, opførte de sig vist ikke som Fiender, naar den Underholdning, de og deres Heste skulde have, undtages, hvilken de inddreve med Alvorlighed. Som Røraas ikke kunde skaffe faa meget Hø, som til 700 Hestes Underholdning behøvedes, lode de fouragere i nærmeste Bygder; men uagtet dette, som er sædvanligt ved saadan Leilighed, vare de meget høflige og begegnede Landets Indbyggere paa langt anden Maade end de siden ankommende søndenfjeldske Dragoner, der fremfore uden Undseelse ligesom Fiender og behandlede tildels Bønderne paa en barbarisk Maade. De Svenske stode under en stærk Mandstugt, og som Generalmajor de la Gardie (d. e. Generallieutenant de la Barre) var meget streng og haard i sine Straffe, turde Ingen af hans Underhavende fratage Nogen det Allerringeste; men nogle Heste, som Generalen syntes om, tog han dog med sig, givende derfor sit Bevis med de Ord, at de kunde søge sin Betaling hos Kongen af Danmark[1].“

  1. Aas: Efterretninger om Røraas.