havde beklædt, som det synes til Nordmændenes Tilfredshed, overdrog den mistænkelige Kong Fredrik IV Landets Styrelse til et eget Regjeringskollegium, der traadte i Virksomhed 11 Juni 1704. Det skulde have sit Sæde paa Akershus og blev kaldet Slotsloven[1]. Ved de Svenskes Indfald 1716 bestod Slotsloven af 1) Baron Fredrik Kragh til Steensballegaard i Jylland, der fra at have været Stiftamtmand i Viborg med Instrux af 19 Sept 1713 blev Vicestatholder i Norge. 2) Geheimeraad og Generallieutenant. Caspar Herman v. Hausmann. Halvbroder til Statholder U. F. Gyldenløve, der dog udtraadte ved Aarets Begyndelse. 3) Etatsraad Wilhelm de Tonsberg, der fra 1710 var Stiftamtmand og Amtmand over det da vidtløftige Akershus Amt. 4) Etatsraad Hans Blixencrone, Justitiarius i Overhofretten i Christiania. 5) Etatsraad Hannibal de Stockfleth, Lagmand og Assistentsraad i Overhofretten og 6) Hans Nobel, Amtmand i Romsdalen, der allerede 3 Nov. 1713 blev Medlem af Slotsloven, men først nu blev indkaldt til virkelig Tjeneste, da Hausmann udtraadte. Ingen af disse Mænd besad den overlegne Aand eller den Dygtighed, Kraft og Myndighed, der udfordres til at styre Land og Rige under farefulde Omstændigheder. Dertil kom, at Slotsloven delte Kollegiernes almindelige Vanskjebne: Uenighed. Vicestatholder Kragh, som skulde være Regjeringens Hoved, savnede selv Hoved og Kraft og lod sig
- ↑ Fredrik IVdes Instruktion for samme af 16 Febr. 1704 findes i Nye danske Mag. III 146. Det varede kun til 1722, da Instr. af 17 April 1722 udstedtes for Geheimeraad Ditlev Vibe som Norges Statholder (smesteds S. 155). Slotsloven bestod ved sin Oprettelse af Vicestatholder Fredrik v. Gabel, Etatsraad Stiftamtmand Christian Stockfleth, Generalmajor Hans Tritzschler, Etatsraad og Stiftamtmand i Bergen Mathias de Tonsberg og Justitsraad Amtmand Henrik Adelaer.
