Ankomst blev fuldkommen indesluttet, saa bleve paa samme Dag, som Sponneck trak sig tilbage til Skjeberg de norske Krigsfartøier tilligemed nogle andre Skibe af Nordmændene sænkede i Søen mellem Sanden og Rødsbryggen for ei at falde i Fiendens Hænder.
Sponneek blev dog ei længe staaende ved Skjeberg; thi da Mörner med den svenske Hærs tredie Afdeling besatte Landet henimod Fredrikstad, trak den forsigtige Sponneck sig uden Kamp tilbage over Glommen med sine 10000 Mand, efter at en stor Del af Beboerne Øst for Glommen med deres Kreaturer og Eiendom vare bragte over Elven, og deres Gaarde, især i Berg og Rakkestad vare afbrændte, for at Fienden ingen Nytte skulde have af dem. Thure Bjelke beordredes med sit Regiment, Bahus Dragoner, at besætte Grønsund med Paalæg at samle Baade eller slaa en Brygge over Glommen for saa i Forening med Generalmajor Gjerta at bemægtige sig Blakjer Skandse; men mod den overlegne norske Hær kunde de Intet udrette[1].
Fredriksten var saaledes overladt til sit eget Forsvar. Denne af Naturen stærke Bjergfæstning havde i Oberst Barthold Nicolai von Landsberg en aarvaagen og modig Kommandant og en Besætning af 16–1800 Mand[2]. Blandt Besætningens Officierer nævnes for-
- ↑ Biogr. Lex. III 287.
- ↑ Den bestod af 1 Bataillon af Dronningens Regiment, 1 Bataillon af det akershusiske Regiment, 4 Kompagnier af det norske gevorbne Regiment, 1 Kompagni Bergenhusinger, 1 Kompagni Smaalenske, 1 Kompagni Artilleri, tilsammen 1800 Mand, hvoraf dog 200 Mand som utjenstdygtige vare indlagte i Byen. (Top. Journ. IV 53). Landsberg roser i sin Rapport (som findes i Top. Journ. IV 72 og i Mag for. milit. Vidensk. III især Artilleriet, Dronningens og Rømelings Bataillon. Om Beleiringen se: Relation om Fredrikstens Beleiring 1718 (Originalen i Rigsarklvet, Afskrift i milit. Tidssk. XIII 106), Saml.
