Mur, blev aldeles nedskudt. Da de Norske nu ikke nærede Haab om længe at kunne forsvare Fortet, blev Ammunitionen ført op paa Fæstningen, hvorefter Besætningen kun betjente sig af Haandgranater og Geværer[1]. Om Aftenen Klokken 7 blev Lieutenant Brun, som havde ført Kommandoen paa Gyldenløve, med sit Mandskab af norske gevorbne Regiment, afløst af Lieutenant Vibe med 2 Underofficierer og 30 Mand af det akershusiske Regiment. Aftenen den 8 December besluttede Carl at storme Fortet. Da de to første Angreb bleve afslaaede af de Norske, stillede Carl sig selv i Spidsen for 200 Grenaderer. Han hjalp med egen Haand til at stille Stormstigerne mod Muren, hvilken han selv, næst efter den modige Oberst Bousquet, var den første til at bestige. Taarnet i Skandsen blev nu taget og den lille Besætning dels dræbt, dels fangen, med Undtagelse af Vibe, hvem det lykkedes med 6 Mand at undkomme til Fæstningen, efter at den Forstærkning som Landsberg sendte til Hjelp, var dreven tilbage af Kapitain de la Valle. Denne Storm skal have kostet de Svenske 1 Kapitain, 1 Lieutenant og 70 Soldater.
Strax derpaa begyndte de Svenske at istandbringe deres Løbegrave. For at drive paa Arbeidet lod Kongen bygge sig en Bordhytte bag en Høide ved Gyldenløve tæt ved Løbegravene, i hvilken han tilbragte sine sidste Dage. Ved anstrængt Arbeide vare de Svenske allerede den 11 December om Morgenen kommen Kontrescarpen (den bedækkede Vei) paa Fæstningen nær paa 250–300 Skridt. Da det var 1ste Søndag i Advent, blev Arbeidet indstillet, for at Kongen og hans Krigere som sædvanlig kunde i deltage i Gudstjenesten. Kongen begav sig i den Anledning til sit Hovedkvarter i Tistedalen, hvor han baade Formiddag og Eftermiddag bivaanede Gudstjenesten. Han
- ↑ Top. Journ. IV 61.
