Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/148

Denne siden er ikke korrekturlest
–135–

han: „La pièce est finie, allons souper![1]. Schwerin derimod greb Carlberg heftig i Armen, da han underrettede ham om Ulykken, og var saa forfærdet, at han ei kunde sige et Ord mere end „Herre Jesus“, hvorpaa han ilede hen til Stedet, hvor han fandt sin Herres blodige Lig. En Kugle var gaaet gjennem den venstre Tinding ind ved Øiet og ud igjennem den høire noget længere nede. Schwerin bød strax at holde Kongens Død hemmelig for Soldaterne. Liget, som sagdes at være en falden Officiers, lagdes paa en Baare og skjultes med et Par Kapper. Siquier satte sin hvide Paryk og galonnerede Hat paa Kongens Hoved, idet han tog Kongens Hat til sig. Lieutenant Carlberg førte derpaa det kongelige Lig ned til Hovedkvarteret i Tistedalen og bragte det ind i det Hus, hvor Kongen havde havt sit Kvarter[2]. Derfra førtes det til Stockholm, hvor det stededes til Hvile i det karolinske Gravkor i Ridderholmskirken.

Paa det Sted, hvor Carl blev skudt, satte Landsberg et Mærke[3], men senere reiste nogle Borgere paa

  1. Stykket er forbi, lader os gaa tilbords.
  2. Dette Hus blev siden flyttet fra Tistedalen til Fredrikshald omtrent midt i den søndre Del af Byen, hvor det endnu er at se, beretter Kapitain Hoff (1791) i Top. Journ. IV 66. Nu findes det ei længere, da Byen senere er afbrændt.
  3. Landsbergs Rapport til Kongen af 21 December 1718 i Top. Journ. IV 72. I Landsbergs Journal berettes, at 13 December meldte Overløber Anders Gyldenpries, at Kongen var skudt Natten den 12. Den 15 kom Fændrik Martin Hallenfeld, der bekjendte, at han selv stod ved Kongen, da han faldt, og saa at han blev skudt over det høire Øie, at han faldt død ned, og at der strax blev raabt af den kommanderende Officier: „Tag bort den døde Oberstlieutenant!“ hvorpaa nogle af Garden fremkom at bortbære Liget. Om Carls Død se Carlbergs omstændelige Beretning, som findes oversat i Saga II 421. Voltatre Carl XII Liv og Levnet. Lagerbrings Sammendrag af Svea Rikes Historia 4 D. Top. Journ. IV 63. De la Gardiske