samme Sted en Marmorpyramide med en latinsk og en norsk Indskrift[1]. Paa Grund af Forestillinger fra svensk Side blev den borttaget 1730. Senere mindede et simpelt Trækors og fra 1814 en liden Marmorstøtte om Kong Carls Fald. I Aaret 1860 opreiste den svenske Armee en passende og smuk Mindestøtte paa Stedet, hvor Kong Carl faldt. Den afsløredes 29 August i Nærværelse af Kong Carl XV[2].
Saa endte Carl XII, en af de mærkeligste Mænd, Norden har fostret, sin vidunderlige Heltebane. Vi haabe, at han naaede det Ønske, han yttrede da han saa Gustav Adolfs simple Mindesten paa Lützens Sletter: „Jag har altid önskat, at lefva som Gustaf Adolf; må mig äfven förunnas en så ärofull död som hans!“
Vi haabe, at begge faldt paa Ærens Mark for fiendtlige Kugler, og at ingen Forræder besudlede sin Haand med Snigmord[3].
- ↑ En Aftegning af samme findes i Illust. Nyhedsblad VIII 167 og i Skillingmagasinet II 380.
- ↑ En Aftegning af denne Mindestøtte findes i Illustr. Nyhedsbl. IX 167.
- ↑ Om den Kugle, der blev Carls Bane, kom fra Fæstningen eller fra en Forræders Haand, har nu i over 100 Aar været omtvistet. At en Sammensværgelse mod Carls Liv fandt Sted og stod i Forbindelse med den af Adelen eftertragtede Afskaffelse af Enevoldsmagten og Ulrika Eleonoras Udnævnelse til Dronning, er ei usandsynligt, og at Rygtet om, at han var bleven snigmyrdet, baade kunde blive udbredt og troet, er derfor naturligt. En Samtidig (Hand. rør. Skand. Historie VII) erklærer Rygtet
Arkivet XVI 7. Laquai Pihlgrens Beretning sammesteds XIV 162. Handlingar rør. Skand. Hist. I og III 200, hvor et Brev fra Megret af 1723 findes.
Angaaende Punktet, hvor han faldt, se P. St. Munch i Illust. Nyhedsblad V 18, hvor han har meddelt et Kart over Fredriksten og Fredrikshald fra 1715 med Bemærkninger fra Beleiringen 1718, og Provst Krag i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV 317.
