Carl var høi, smal og axelbred, havde en krum Næse,
mørkeblaa lynende Øine og en mørk Ansigtsfarve. Hans
Klædning og Levemaade var i høi Grad simpel og tarvelig.
I Almindelighed har han en blaa enspændig Kjole, hvis
eneste Prydelse var forgyldte Messingknapper, gule Buxer,
store Rytterstøvler med Jernsporer paa, store Hjortelæders
Handsker og ved Siden i et simpelt Gehæng af Hjortelæder
en lang Kaarde med forgyldt Messinghefte. Paa Hovedet
bar han en ganske simpel trekantet Hat. Parykken, som
i den Tid brugtes af alle fornemme Folk, kastede han
tidlig, afskar sit eget Haar og strøg det kort klippet op
fra den høie Pande. I Mad og Drikke var han høist
tarvelig. Efter Slaget ved Pultava holdt han kun
Taffel en Gang om Dagen, og det varede ei over en
Time. Frokost og Aftensmad spiste han ikke. Vin nød
han kun en eneste Gang siden Aaret 1700, da han engang
i et muntert Lag var bleven beruset. Hans kjæreste og
næsten eneste Drik var Vand, som han almindelig drak
af sit Jernbæger. Tidsfordriv med Kort og Spil vidste
han ei af.
I at hungre, ride og taale alleslags legemlige Anstrengelser søgte han sin Lige. Sit Leie tog han efter Omstændighederne, indhyllet i en simpel Kappe, paa den bare Jord eller paa et Halmknippe eller paa en Krigskammerats Knæ. Almindelig lagde han sig Klokken 9 og stod op Klokken 2. Den første Morgentime anvendte han sædvanlig til Læsning i den hellige Skrift.
27 Marts 1790, 105 Aar gammel. Se Krag i Langes Tidssk. IV 317. Paludan-Müller i Nyt hist. Tidssk. I 109. Wilses Reiseiagttagelser II 227. Paa Østengaard opbevares en Flaske, som rummer 15 Potter. Da Carl paa Veien til Høland kom til Sande, rakte man ham Flasken, hvoraf han efter Sagnet drak en Slurk Øl. – Udenfor Prinsdal ligger en lang Sten, som kaldes Kongebordet, fordi Carl ved den sad og spiste.
