Koøen, lykkedes det dog de Norske at anlægge deres med svære Kanoner og Mørsere forsynede Batterier, der ikke undlode at besvare den svenske Ild fra det høie Carlsten. Et Angreb paa Koøen blev afslaaet, og da Alt var færdigt, landede Tordenskjold Søndagmorgen 23 Juli Klokken 9 med 200 Mand paa Nordsiden af Marstrand By, som efter kort Modstand kom i hans Magt. Da paa samme Tid hans Stykpramme rykkede frem i Havnen, og det nordligste Batteri blev erobret, forskrækkedes Mandskabet paa de svenske Orlogsskibe og søgte Redning op paa Fæstningen, inden de bleve afskaarne. Ved Granater fra Koøen paaskyndte Tordenskjold Flugten fra Skibene, som han derpaa søgte at besætte med sine Folk og redde; men da de Svenske fra Fæstningen nu lode sine Kanoner spille paa sine egne Skibe, lykkedes det ham kun at tage 4 Orlogsskibe med 133 Kanoner og Svingbasser og 1 Koffardiskib. De øvrige, nemlig 4 Linieskibe, 1 Fregat, 2 Skytsskibe og 1 Jagt, førende tilsammen 312 Kanoner og Svingbasser, 2 Brandere og 1 Koffardifartøi, sank i Havnen. De 5 Batterier, der skulde forsvare Havnen, bleve med deres 25 Kanoner tagne. I Byen faldt ogsaa 20 Kanoner i Tordenskjolds Hænder. Klokken 9 Søndagaften var Marstrand med dets Havn i Tordenskjolds Magt og den svenske Orlogsflaade der taget eller ødelagt.
Nu var vel Hensigten med Angrebet opnaaet, men da Tordenskjold var bleven Herre over Byen og Havnen, fik han ogsaa Lyst paa Carlsten. Han begyndte derfor strax at bombardere Fæstningen, som derved led meget. Blandt andet sprang en Krudtkasse og opbrændte et Kornmagasin. Da man fra Fæstningen begyndte at beskyde Byen for at drive Fienden ud af samme, hjalp den menneskekjærlige Helt Borgerne i at flytte deres Familier og kostbareste Bohave ud paa den nærliggende Kløverø, hvor Alt var i Sikkerhed. Da det var umuligt selv for
