Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/159

Denne siden er ikke korrekturlest
– 146 –

en Tordenskjold med saa faa Tropper at bemægtige sig den stærke Bjergfæstning med Vaaben, tog han sin Tilflugt til List. Ved en dristig Speider, Kapitain Kleve, som i sin Ungdom havde været en stærk Partigjænger[1], fik han Underretning om, at den største Del af Besætningen var Sachsere, der vare misfornøiede[2]. Disse søgte han ved indkastede tydske Skrivelser endnu mere at opægge mod Kommandanten, Oberst H. Danckwart, en svag og lettroende Mand, som han fik indbildt, at han raadede over en større Styrke, end han havde, og daglig ventede en betydelig Forstærkning, hvori han og havde Ret, da den norske Hær laa i Leir ved Strømstad. Disse Bestræbelser lykkedes. Da et Krudtmagasin under Bombarderingen sprang i Luften, Kommandanten og hans Familie for Bomber ei var sikker paa eget Liv, og hans Søster, to unge Døttre. Kvinder, Børn og hans misfornøiede tydske Soldater samtlige trængte ind paa den stakkels Kommandant, indlod han sig paa Underhandlinger. Tordenskjold overlod det til Kommandanten at lade undersøge, hvor anseelig en Styrke han havde i Byen. Han sendte ogsaa en Ofsicier ned, som Tordenskjold trakterede med en god Frokost og derpaa selv førte om, efter at han tilforn havde ordnet det saa, at de samme Soldater flere Gange bleve opstillede i de forskjellige Gader. Kommandanten sluttede den 26 Juli en Kapitulation. hvorefter Besætningen skulde drage ud af Fæstningen under klingende Spil og med Vaaben Søfolkene med al deres Bagage og Alle med sin private Eiendom. Da Tordenskjold var saa hurtig i Alt og en stor Hader af alt Sumleri, blev han utaalmodig, da Klokken slog 3 og Besætningen ei viste Tegn paa at forlade Fæstningen. Da har han den

  1. Rothe II 153.
  2. 200, der begyndte at gjøre Opstand, medens der kun var 91 Svenske. Bussæus 209.