1716 ophøiede Fredrik IV Wessel, dengang Kapitain, i
Adelsstanden og gav ham Navnet Tordenskjold, i hvilken
Anledning han strax erklærede til Kongen, at han saa
skulde tordne for de Svenskes Øren, at de skulde sande,
at hans Konge ei havde skjenket ham dette sit nye Navn
forgjeves. Under Krigen med Sverige udførte han mange
Heltebedrifter, af hvilke vi have omtalt hans Kampe i
Dynekilen og Marstrand.
Efter at Freden var sluttet, fik han Orlov til at reise udenlands, men han kom ei længer end til Hannover, hvor han paa en forræderisk Maade i en Tvekamp blev nedstødt af en falsk Spiller den 12 November 1720, kun 29 Aar gammel I Holmens Kirke i Kjøbenhavn hviler hans Støv.
Peter Tordenskjold var af Middelshøide, undersat, stærkbygget, bredskuldret med mørkt Haar, blaa dybtliggende Øine, krum Næse, stærke Læber og kløftet Hage, og en meget smuk Mand. Hans Aasyn var livligt, muntert, indtagende og venligt, men meget barskt, naar han blev vred, som ikke sjelden var Tilfælde. Han var udrustet med mere end sædvanlig Legemsstyrke og en stærk gjennemtrængende Stemme, var derhos hurtig og behændig i alle sine Bevægelser og havde ikke sin Lige i at skyde sikkert med Rifle og Pistol. Man saa ham ofte skyde Proppen af en Flaske og med en Pistolkugle at snyde et i temmelig Afstand holdt Lys. Hvad hans Sindelag angaar, saa var han af Sind gudfrygtig, dristig, redelig, troskyldig, oprigtig. taknemmelig, flittig, aarvaagen, utrættelig, medlidende, godgjørende, gavmild og forsonlig, men heftig og i høi Grad ærekjær.
Han lignede sin Modstander Carl XII i et urokkeligt Mod, stor Aandsnærværelse, fast Villie og stor Tillid til sig selv, sin egen Dygtighed og Mod, som gjorde, at de begge udførte Gjerninger, som Andre ansaa for umulige
