Haand, saa han udstødte en Smertelyd. „Hr. Oberst, er I blesseret?“ spurgte Fritzner, der kjæmpede ved hans Side „Ja jeg er kun et Menneske,“ svarede Kruse; „rid han op og sæt Eskadronen!“ Selv red han derpaa over Broen, „og var han med de sidste som trak sig tilbage.“ Da han følte at Kræfterne begyndte at svigte, kaldte han paa en Dragon, hvis Hest var styrtet, og bad ham lede hans Hest. Denne førte nu Hesten med Obersten ind paa Prestegaarden, ledsaget af Underofficier Paul Tandberg, hvem han bød strax at ride tilbage og sætte Eskadronen.
De Svenske synes i Begyndelsen at have betænkt sig paa at følge de Norske efter over den farlige Bro[1]. Maaske frygtede de for atter at faa en Infanterisalve fra Buskene, men til de Svenskes Lykke havde Infanterivagten, da den saa Kavalleriet vige og Fiendens Mængde at tiltage ogsaa søgt tilbage over Bækken og flygtet op til de med Skov bevoxede Bakker mod Nord. Da de Svenske saa, at de norske Dragoner flyede opad Prestegaardsjordet og toge Veien mod Syd, gik de over Broen og jog de Faa, som havde samlet sig til Modstand, afsted foran sig. Vel kom Kornetten Paul Tandberg sprængende tilbage fra den saarede Kruse og søgte efter hans Befaling endnu engang at samle sine Kammerater, men nu var det et forgjeves Arbeide. Da Fienden var i Hælene paa ham, var det kun med Nød og Neppe at han selv undkom. Fienden forfulgte dog de Flygtende ei længere end til Prestegaardsbroen, som ligger 3 a 400 Skridt Syd for Prestegaarden, da de saa, at Fritzner nogle 100 Skridt søndenfor havde taget Stilling paa den Høide
- ↑ I Bækken ved Broen fandt man for nogle Aar siden en gammel Rytterpistol.
Hojer beretter, at Kruse fik 3 Saar i Armen, efter at han med egen Haand havde nedlagt 7 Fiender.
