skal Kongen have sagt: „I burde hede Trygmand og ikke Brygmand.“
Den saarede Kruse fik Orlov at reise til sin Gaard Brotnov, for der at helbredes, medens han skrev til sin Konge om at udvexles, mod at han forpligtede sig til at begive sig til Ørebro, hvis han ei blev udvexlet.
Beretningerne om de Dødes og Saaredes Antal ere som sædvanlig forskjellige. Nordberg siger, at paa Valpladsen laa af Norske en Kapitain og 30 Menige. Gjellebøl nævner som Faldne paa norsk Side Michelet og 26 Mand, nogle og 30 Saarede foruden Kruse og 15 Fangne. De Svenskes Tab angiver han til 70 Døde og henved 100 Saarede. General Poniatowsky, Fader til Polens Konge Stanislaus Poniatowsky, blev ei skudt, som Gjellebøl beretter, men stærkt saaret og derfor tilligemed den farlig saarede Arveprinds strax transporteret hjem til Sverige[1].
Fra den fangne Kruse maa vi vende tilbage til hans flygtende Medkjæmpere. Da Major Vittinghoff forgjeves havde skreget sig hæs for at faa sine Folk til at holde Stand, fulgte han selv Strømmen, og nu for den østerlenske Eskadron afsted mod Syden, som om Fienden var i Hælene paa den. Klokken 7 om Morgenen ankom de flygtende Dragoner til Birkenesstranden ved Øgderen Sø, 1 Mil Syd for Valpladsen, hvor de stødte paa Emhausen, der med sit Kompagni kom marscherende nordover til Kruses Understøttelse. Han blev høiligen forbauset, da han saa de norske Dragoner komme farende i fuldt Sprang, en og to ad Gangen og i Spidsen den faldne Michelets unge Søn, der raabte: „Tilbage! Fienden er over Jer!“ et Raab, som flere af de efterfølgende Dragoner gjentoge. Knapt var denne Hob faren forbi det forbausede Fodfolk, saa kom Major Vittinghoff selv ridende. Paa Einhausens
- ↑ Handl. rør. Skand. hist. VIII 262. VI 294.
