med ligesaa megen Aarvaagenhed som Dygtighed Nat og Dag. Med Livsfare fik han og slukket et i Nærheden af Fæstningen liggende Hus, som var kommet i Brand, skjønt kun 2 Mænd vare villige til at hjelpe ham. Det foraarsagede ei liden Forskrækkelse, da Vinden drev Røgen ind paa Fæstningen, og man frygtede for at Fienden skulde benytte Anledningen til at forsøge en Storm.
Da de Svenske den 22 Marts vare indkomne i Byen, lod Kommandanten paa Akershus Jørgen Christopher von Klenow baade da og de paafølgende Dage skyde stærkt paa dem og Byen, saa at der endog kom Ild i Slotsprest Anders Borchs Hus, hvilken Ild de Svenske dog i deres Konges Overvær fik slukket. Den 26 og 27 Marts begyndte de Svenske at bryde sig Gange tvert igjennem Husene for at undgaae Fæstningens Kugler, der feiede Gaderne. Den 28 toge de paa at opbryde Kjelderne og bemægtige sig en Del Penge, arbeidet Sølv, Kramgods og Fødemidler[1]. Kanonaden vedblev, og om Natten kastedes der Bomber fra Fæstningen, hvorved mange Svenske og nogle Norske bleve dræbte eller saarede. Paa Gaderne saa man jevnligen døde Mennesker og Heste. Paa Fæstningen holdt man aarvaagent Øie, især naar Folk med gule eller blaa Dragter viste sig. De Norske, hvoraf Nogle vare vendte tilbage i Anledning af Kongens Opfordring, skal have viftet med hvide Tørklæder, naar de skulde over eller ud paa Gaden, for at kunne kjendes fra
- ↑ O. Simonsen fra Strømsø beretter i en Skrivelse af 31 Marts 1716 til en Fætter i Holmestrand, at det i Christiania staaer slet til, at de Svenske have gjennembrudt Husene, at der hver Dag skydes fra Fæstningen, at den 29 en Bombe i Christens Have dræbte 12 Heste og 16 Mand, at der fordres 7000 Rdl. om Ugen og det i 8 Uger. De Svenske have nu kun 7000 Mand, 3500 Mand Kavalleri, Resten Infanteri, ynkelige Folk af Infanteriet, der ere ligesaa bange for os, som vi for dem (Rigsarkivet).
