Da Carl fandt Forskandsningerne ved Gjellebek for stærke og vel besatte til at vove en Storm, besluttede han at omgaa samme. I denne Hensigt blev af alle svenske Kavalleri-Regimenter, som stode ved Christiania udsøgt 600 Mand, der betroedes den af Carl meget yndede Generalkvartermester Axel Löwen med Besaling uformærkt at gaa op gjennem Hakedalen, Hadeland og Ringerike for at gjøre nogen Larm ved Bragernes og om muligt sætte Ild paa de Norskes Magasiner og bemægtige sig Kongsbergs Sølvværk, som sagdes maanedlig at give de Danske 80000 Rdl., eller, som Andre antoge, for at angribe Lützow i Ryggen, medens Carl fra Ravnsborg angreb ham fra den anden Side.
Löwen skal imidlertid paa sit Tog være bleven sinket en hel Dag ved Bønderne, som havde besat Skovene og ved Forhugninger besværliggjorde hans Marsch. Hadelands Almue under Ledelse af Sognepresten paa Gran, Anders Hammer, havde forhugget og besat Passet Runddelen paa Harestuskoven. Bønderne vovede dog ikke at gjøre alvorlig Modstand, men trak sig tilbage, da Löwen lod sine Dragoner stige af for at storme Forhugningerne. Følgen af disse Forhindringer var; at Löwen
- ↑ Om dette Overfald findes samtidige Beretninger af en Unævnt i Saml. III 183, af Rosing, der 1727 blev Sogneprest paa Norderhov, og af Hans Blichfeldt, der 1721 blev Sogneprest i Hole, i Saml. III 185. Jvfr. Gjessings Jubellærere I 78 (tildels grundet paa upaalidelige Sagn), Malling om store og gode Handlinger og Wiels Beskrivelse over Ringerige og Hallingdal i Top. Journ. 30te Hefte 147.
