ningen og Kampen bag sig paa Prestegaarden at han istedetfor at vende om og ile sine Landsmænd til Hjelp, strax flyede med Sine ud over Hole Sogn. Han naaede Vikersund, men her blev han omringet af Bønderne under Anførsel af den gamle Klæboe, der tilforn havde tjent Kongen som Fændrik. Efter at have adspredt de Svenske paa Prestegaarden trak de Norske sig med sine Fanger tilbage til Steen, hvor de stødte sammen med Oetken og hans 4 Kompagnier. De Svenske paa Tandberg og andre Gaarde havde imidlertid ogsaa samlet sig. Et Par 100 Mand nærmede sig Prestegaarden og sendte en Dragon afsted for at undersøge, hvormange de Norske vare, og hvor de nu vare. Han traf paa Anna Colbjørnsdatter, der sammen med en anden Kone var gaaet ud for at bese Valpladsen. Han skal have holdt hende Pistolen for Ansigtet, idet han barsk spurgte, „hvor Juten var.“ Den anden Kone besvimede, men Anna svarede „i Alteration“: „De tropper, de tropper op bag Kirken.“ Med denne Besked vendte han tilbage til sine Landsmænd, som derpaa droge samme Vei tilbage, som de vare komne[1].
- ↑ Saa fortæller Wiel, som kort efter var Sorenskriver paa Ringerike, i Top. Journ. 30, 149. Gjessing i sine Jubellærere IV 331 derimod beretter efter „et Manuskript“, som er høist upaalideligt, Historien saa: at en svensk Underofficier sætter Madame Ramus Karabinen for Brystet og spørger, „hvor de Norske vare og hvormange.“ „Hvad?“ sagde hun, „tjener Du din Konge forat skyde Kjællinger ihjel?“ Underofficieren skammede sig og trak Karabinen tilbage, men vedblev sit Spørgsmaal. „Ih!“ svarede hun, „det kan Du let faa at vide uden saa mange Ophævelser. De sætte sig nu i Orden bag ved Kirken for at følge Jer paa Veien. Hvor mange de ere, veed jeg just ikke;l thi jeg har ei talt dem, men det veed jeg, de ere tykke som Sand.“ – De toge nu Flugten, og der kom ikke en eneste af dem tilbage til Christiania (!!) Nordberg II 564 derimod beretter, at Major Anders Tungelfeldt, Major Lagerkrantz, Capitain Meierhjelm og Ritmester Brunner, hvilke efter en skarp Fegtning vare
