Hovland, der baade i Folkesagnet og hos Malling ere Hovedpersonerne i det norderhovske Drama, knapt nævnes i de samtidige Beretninger, der ellers omstændelig omtale disse Begivenheder. De fortælle, at de Svenske selv antændte deres Baal, berette Intet om Annas Deltagelse, hendes Afsendelse af Pigen, hendes kjække Svar til den svenske Dragon osv. Man kunde fristes til at anse Annas og Thors Bedrifter som løse Sagn. At hun imidlertid har havt sin Finger med i Spillet, kan man se dels af en Ansøgning af 13 August 1729, hvori hun omtaler Fiendens Indkvartering „som ikke gik af for mig uden stor baade Forskrækkelse og Forlis, som vel er bekjendt, men dog udi Alt dette gjordes Fienden saa sikker og tryg, at han ventet sig ingen Fare indtil vores kom“, dels af hendes Udsagn til en Veninde: „at Oberst Löwen var en saa pen og godlidende Mand, at det endog gjorde hende ondt at narre ham[1].“
- ↑ For Oberst Oetkens og de høiere Officierers Mod og Konduite havde Anna kun liden Respekt. Thor Hovland derimod roste hun meget. Faye Norske Sagn 202 (2den Udg.). Det vilde være interessant at kjende det af Malling i hans Bog om store og gode Handlinger anførte og benyttede Manuskript om Colbjørnsenernes Slægt og vide sammes Forfatter og hans Troværdighed. Under et Ophold i Kjøbenhavn gjorde jeg mig Umage for at komme efter samme, men uagtet de lærde Granskere Werlauff og Kall-Rasmussen velvillig stode mig bi, fandtes det hverken blandt Mallings Samlinger i Geheime-Arkivet eller paa det Kongelige Bibliothek. Ei heller findes det paa det norske Universitets Bibliothek, hvor Bibliothekar Keyser velvillig anstillede Undersøgelser. Maaske er det intet Andet end det upaalidelige Manuskript, som Gjessing omtaler og benytter i sine Jubellærere IV 327–336.
